Sidste del af vores tur på Sydøen går gennem Queenstown, Wanaka over Haast pass til Frans Josef Glecier. Herfra mod Greymouth, hvor vi svinger mod øst for at besøge Hanmar Springs og Kaikoura. Igen nordpå nu på østkysten forbi Blenheim og vestover langs nordkysten til Abel Tasman National Park. I går kørte vi tilbage på nordsiden af Sydøen til Picton, hvor vi nu slapper af inden vi i morgen sejler til Nordøen og til de næste 2 ugers oplevelser.
(forside billedet er halen af en af de tre kaskelothvaler vi så på meget tæt hold udfor Kaikoura)
Queenstown
Vi ankom til Queenstown i fint vejr og havde på forhånd bestemt at vi ville en tur med gondolbanen op hvor der er udsigt over byen. I bestræbelserne på at finde en parkeringsplads stødte vi ind i en campingplads. Den besluttede vi os hurtigt for at booke os ind på da vi så let kunne gå til gondolbanens startstation. Christina, hvis erfaringer vi lytter meget til, havde nævnt at vi skulle købe billetter til at køre i Luge også – og én tur var for lidt 😊 for det var sjovt. Vi vidste dårlig nok hvad det var, men købte tur til gondolen og 5 ture i Luge. Og det var bestemt sjovt. Vi lader billederne tale….
Herfra kunne man også Paraglide og der var megen pres fra Poul for at jeg skulle booke en tur, men jeg er en kylling der har førligheden for kær, så vi nøjedes med at se på. Man kunne også springe elastikspring, komme på ballonflyvning eller springe med instruktør ud i faldskærm fra 20.000 ft højde (som om det var bedre)…
Dagen efter besøgte vi Kiwi Birdlife Park, hvor vi endelig fik set Kiwier og en hel masse andre lokale fugle. Bestemt et besøg værd.
Øverst tv 2 Kea’er – meget intelligente fugle
Øverst th Falken
Nederst tv Weka’en som er en af de 4 fuglearter der ikke kan flyve
Nederst th to lokale papegøjer, mor og barn(th) Det var første dag ungen var blevet vist frem. Den er 1½ måned gammel og stadig med lidt dun i pelsen.
Kiwi’en er en anden af de 4 fugle der ikke kan flyve. Den er et natdyr og vi måtte ikke tage billeder. Selve rummet de befandt sig i var mørkelagt.
Arrowtown
På vores vej videre mod Wanaka tog vi en lille afstikker til byen Arrowtown. En gammel Guldgraver by og en by der har slået gammel storhed stort op for at tiltrække turister. Det er bestemt en gåtur og et besøg værd. En masse liv og rigtig mange gode lokale ting at købe. Jeg forelskede mig i en strikket vest lavet af lokale garner i en skøn kvalitet. Dyr men dejlig og et meget brugbart minde om New Zealand.
På vejen videre stoppede vi op da vi opdagede en bro over en slugt, hvorfra man kunne Bungy Jump’e. Det viste sig at være stedet, hvor man første gang sprang elastikspring på verdensplan. Det måtte vi da ud og se og vi kan ikke lade være med at indsætte en lille video af hvordan det foregår. Også uden at det er os der springer……..
Wanaka
Lige inden vi ankom til Wanaka stoppede vi ved www.puzzlingworld.co.nz En skøn legeplads for alle der har legebarnet i behold. Vi troede vi kunne se hvad der var at se på ½ time, men vi tog fejl. En del af området er en stor labyrint der alene er estimeret til at tage mellem ½ og 1 time, hvis man udfører den i standardversionen, alternativt 3 timer. Indenfor var overskriften En verden af ’wirdness’ hvor alle sanser tages i brug. Vi havde nogle skønne timer.
En sidste lille attraktion i Wanaka er træet der gror i søen. Et billede værd, men ellers ikke meget vi fandt vigtigt at se. Byen er en turistby som Queenstown der lever af udeaktiviteter af de mere ekstreme og så skiløb om vinteren.
Frans Josef Glecier
Vi skulle passere Haast pass for at komme til Fox og Frans Josef gletsjerne og vi fandt en lille billig campingplads i nærheden af toppen. Det er altid skønt at overnatte i bjerge, med beplantninger og næsten altid en flod der løber lige i nærheden. Det er natur når det er bedst og ingen mobildækning eller Wifi i 2 dage…
Vi ankom til Frans Josef i solskin og byen sydede af liv og helikoptere der lettede og landede med gæster der enten skulle se alle gletsjerne fra oven eller skulle sættes af på isen for en ’hiking’ tur.
I fødselsdagsgave sidste på fik jeg af Poul en sådan gletsjer hike-tur med helikopter og vi havde virkelig set frem til denne oplevelse. Vi ankom 2 dage for tidlig i forhold til vores bookning, men vi lurede på vejrmeldingen at vejret ville slå om til dårligere vejr, så vi skyndte os at finde firmaet for at høre om vores bookning kunne ændres så vi kunne nå det inden vejret blev dårligt. Desværre kunne det ikke lade sig gøre samme dag, men næste morgen kl. 9 kunne vi få plads. De fortalte os også at der blev meldt om dårligt vejr, så måske blev turen aflyst. Vi var dog fortrøstningsfulde da vi på vores tv2 vejr app kunne se at det først ville blive dårligt dagen efter igen, men men men…. Dårligt vejr med meget lavt hængende skyer er ikke flyvevejr og næste morgen regnede det og man kunne ikke se isen overhovedet.
Vi tog et billede da vi ankom hvor man fint kan se gletsjeren men den var væk og da vi prøvede næste afgang kl 12 med samme resultat og blev fortalt at der nok ville gå en uge inden vejret igen var godt til besøg på gletsjeren, valgte vi at få vores penge retur og så køre videre. Begge meget skuffede. Det var fjerde store udflugt på vores tur der blev ramt af regn og lavt hængende skyer samt vind. Læren er, at på vestkysten af sydøen i New Zealand skal man afsætte reserve dage. Det regner 200 dage om året, så man skal have god tid til at fange de ”gode dage”. Det havde vi desværre ikke gjort.
Shantytown
Når vi ikke kunne flyve, måtte vi opsøge andre attraktioner. Vi havde læst om Shantytown og satte kursen mod nord. Kort inden Greymouth ligger denne gamle rekonstruktion af en guldmine by fra slutningen af 1800-tallet og fortæller historien om hvordan disse mennesker levede. Man kan køre med damplokomotiv gennem bushen og selv prøve at vaske guld. Vi viser lige stedet gennem et par billeder. Hyggeligt besøg.
Hanmar Springs
Skuffelsen over den manglende gletsjertur skulle viskes væk med en gang forkælelse i de termiske bade i Hanmer Springs Termal Pools & Spa ( www.hanmersprings.co.nz ) En hel dag med afslapning i diverse varme bade, en gang massage og en gang manicure afsluttende med en god middag blev det til. Fantastisk. Her tog vi ikke billeder men linket viser området og kan varmt anbefales.
Kaikoura
Efter Poolturen kørte vi samme aften ca. 300 km til byen Kaikoura ved kysten nord for Christchurch.
På turen så vi masser af spor fra jordskælvet, mange steder havde hovedvejen kun ét spor med lysregulering. Korte strækninger skulle denne ene retning blot holde tilbage. Men næppe mange kan forstille sig en så vigtig hovedvej fra den ene side af øren til den anden kan være så smal, efter hvert skilt med info om sving de næste 7-8 km kom et nyt tilsvarende skilt… Så det blev en meget lang tur i mørke, specielt da pæren i vores højre forlygte sprang (det er den ud mod midten af vejen – så vi var enøjede på den farlige måde).
Og på den 300 km strækning findes kun en/et tankstation/bilværksted med automattank. Så der var ingen hjælp at hente. Heldigvis er der ikke meget trafik efter mørkets frembrug i New Zealand, så vi kom godt igennem ved at bruge langt lys og blænde ned når den modkørende havde set os, fandt en fri campingplads ved midnatstid ved en strand. Næste morgen sprang delfinerne lystigt i vandet lige udfor campingpladsen.
Vi havde aftenen før booket 2 pladser på en ”Whale Watch” tur fra byen Kaikoura, hvor vi skulle kunne være heldige at se 1-2 hvaler og måske lidt delfiner. Vi fik en fantastisk tur og så på tæt hold af 3 kaskelothvaler der var oppe i overfladen (for at ilte deres blod og komme af med afføring mm før næste dyk). lidt billeder og video der fortæller om oplevelsen
På vejen retur sejlede vi ind til en meget stor flok delfiner ca. 300 stk., som legede omkring båden.
Efter turen fik vi skiftet for pæren på bilen og tog igen en sen og lang tur til det nordvestlige hjørne af øen, og fandt en plads hvor vi blev smidt væk fra, da der var begrænsning på antal biler der måtte overnatte. Heldigvis fandt vi en anden plads midt inde i byen Motueka. Næste morgen kl. 07:00 blev vi vækket af en venlig P-vagt der gjorde os opmærksom på, at man ”kun” må overnatte hvis man var væk kl 07:00. Det havde vi ikke læst så vi kom hurtigt i tøjet og fik bilen flyttet hen til et supermarked, hvor vi kunne købe ind til morgenmad!
Abel Tasman Nationalpark
Vi havde sat os to mål for besøget her, dels se ”Golden Bay”. På vejen op til denne kørte vi forbi ”Kaku Kayaks” og bookede en kajaktur til næste morgen.
Herfra fortsatte vi til ”Golden Bay” som lå 75 km væk. Det viste sig at vi skulle over 2 pas for at komme der. Men vi havde lært at køre over bjergpas og få surret tingene i vognen nogenlunde fornuftigt, så næsten alt blev på sin plads i de utroligt mange sving vi skulle igennem. Det ene pas lå i 900 meters højde og det andet i 600 meters højde. Og der var rigtig mange hårnålesving og en del trafik på turen. Også her manglede der noget af vejen efter jordskælvet så man holdt stille i ca. 15 min før det blev ens tur til at kommen igennem denne strækning (2 gange i timen i hver retning).
Næste morgen skulle vi på kajaktur og desværre var det regnvejr vi vågnede op til. Da vi havde fået morgenmad havde det dog stilnet lidt af så det kun var støvregn
Vi har aldrig sejlet i kajak før, så vi var meget spændte på hvordan en 3 timers tur skulle gå. Vi var sammen med en 5 svenske og 1 tysk ung(e) piger hvor 4 af dem ikke havde været i en kajak før. Det beroligede os.
Vi kom fint afsted og sejlede i bedre og bedre vejr ca. 10 km langs kysten med et enkelt stop for at se en klippehule og nyde en kop kaffe. Efterfølgende sejlede vi ud til en ø og så her Søløver og sæler bolte sig på klipperne og i vandet.
Efter ca. 3 timers sejlads nåede vi det planlagte mål og kom i land. De friske unge piger havde valgt at gå retur (tager ca. 3 timer) medens vi havde booket en tur med Vandtaxien, der kom og hentede kajakkerne retur.
En flot og dejlig tur som har givet os mod på at anskaffe et par stykker til brug ved vores sommerhus.
Da vi kom retur og havde spist frokost, var det tid at komme videre. Vi havde bestemt os til at tage til Picton. Det er byen hvorfra man sejler til Nordøen. Og det skal vi søndag. Så med ankomst fredag aften havde vi lørdagen til at rengøre vores Autocamper vi nu har være afsted med i 16 dage, samt få vasket tøj og købt lidt ind. Herudover få redigeret mange hundrede billeder og videooptagelser samt skrevet dette indlæg færdigt.
På køreturen oplevede vi ualmindelig mange flere politibiler end vi normalt har set på øen. Da vi ankom til Campinglandsen kl. 17:30 hørte vi om den ulykkelige terrorhændelse i Christchurch kl. 13:30.
Det gav stof til eftertanke, da det første og største angreb fandt sted på en moské som vi 14 dage før under vores besøg i Christchurch havde befundet os meget tæt ved, (den ligger op til botanisk have).
Lidt om mobiltelefoni og WiFi i New Zealand.
Det er bestemt ikke som i Danmark, hvor vi stort set har dækning overalt. I
New Zealand kan man godt køre ca. 300 km uden nogen form for dækning. Vi har mødt enkelte rastepladser hvor skilte meldte om WiFi, men hvor nettet var lukket og uden kode kommer man ikke på!
Vi oplevede således en enkelt gang at få en sms om at ringe hjem om natten i bjergene. Der var ca. 235 km baglæns eller ca. 85 km fremad for at finde
dækning. Sms’en havde vi fået i løbet af natten, hvor en af vores
telefoner havde haft kontakt til internettet (på grund af skydækket kan man
opleve et meget svagt signal kortvarigt).
Sikkerhedsmæssigt møder vi for ca. hver 50 km på disse strækninger skilte
med henvisning til enten ejendomme med telefon eller nødtelefoner. Så hvis et uheld indtræffer, er det ikke sådan lige uden videre at få hjælp.
Vores næste indlæg følger fra Nordøen i slutningen af næste uge, som vi
nu skal til at detail planlægge.
Det er så dejligt at læse med – næsten som at være der selv! Og godt at høre at I får oplevet en masse på trods af uforudsigeligt vejr Jeg glæder mig allerede til næste indlæg
Hej Christina
Vi er meget glade for at vi har nogle derhjemme der følger os. Om ganske kort tid følger der et nyt indlæg.
kh
Kirsten