Lørdag den 10. september ankom vi til en rigtig dejlig campingplads med både direkte adgang til havet og en hel masse at se på i cykelafstand. Campingpladsen hedder Camping Villaggio dei Pini, Via Urano 10, 84063 Licinella-Torre di Paestum SA, Italien.
Der er aldrig meget plads at manøvrere rundt på, på syditalienske campingpladser, men der var friholdt to store pladser, hvor vi fik den ene tildelt.
Søndag den 11. september
Dagen var til egen disposition. Vi var lav på mad så vi tog cyklerne og kørte lidt rundt i nabolaget for at finde et supermarked. Det er dog småt med butikker udenfor de store byer og en søndag har ingen lokale åben. Da vi kom tilbage fik vi dog et hint om en Eurospin (ny supermarkedskæde i Italien) der lå 7,5 km væk og som havde åbent og med et meget stort udvalg. Det blev så bilen der fandt derhen og vi fik tanket grundigt op på fødevarer.
Om aftenen var der fælles middag på campingpladsen.
Mandag den 12. september
Mandag bød på en heldags bustur til Napoli og Vesuv. Først kørte vi mod Napoli. En meget travl by især hvad angår trafik. Vi oplevede en hel vanvittig trafikkultur.
I Turen går til Napoli og Syditalien kan man læse følgende om Napoli: Lavaen og varmen er overalt – folk i byen synes aldrig at hvile, men de er fulde af stolt bevidsthed om, at denne by er bygget på trods. For hvem kunne dog finde på at bo for foden af en supervulkan? Grækerne, såmænd, og sidenhen romerne, der fandt Vesuvs frugtbare skråninger ideelle til dyrkning af bl.a. vin. Med tiden blev beboerne til napolitanere og i dag bor der knap en mio. mennesker langs bugten.
Vi blev sat af bussen tæt på Galleria Umberto. Dette flotte byggeri har siden 1890 været vartegn for Napoli. Bygningen danner et kors og i centrum under kuplen er der de flotteste stenmosaikker med de 12 stjernetegn.
Vi gik ud af bygningen, forbi teateret og videre mod en af de 4 borge, der oprindeligt skulle passe på byen. Borgen der hedder Nuovo blev bygget 1282. Bruges i dag mest som fotoobjekt og som baggrund for byens brudepar.
Hoved Strøget gennem byen hedder Via Toledo og er et af de vigtigste og mest folkelige strøg. Den er anlagt tilbage i 1536. Vi fulgte vejen og kunne på den ene side se en del ganske små sidegader fulde af liv, med små restauranter og et utal af andre små boder og forretninger. Vi fulgte Via Toledo ned til Piazza Plebiscito. Her ligger den officielle del af Napoli.
Turen går til Vesuv. Efter at have gået ret så mange skridt i den varme by blev vi hentet af vores bus og kørt til Vulkanen Vesuv.
I 17.000 år har Monte Vesuvio været vulkansk aktiv. Sit nuværende udseende fik vulkanen ved eksplosionen i år 79, da Pompeji og Herculaneum blev ramt af den tragiske begivenhed, der kostede over 2000 mennesker livet. Inden da havde bjerget en spids top, der kollapsede ved udbruddet, og hvis omkreds endnu indikeres af den bjergvæg, som løber rundt om vulkanens krater. Vesuvs højeste punkt er på knap 1300 m. Seneste udbrud var i 1944. Kilde: Turen går til Napoli og Syditalien
Her ventede der os endnu en fysisk udfordring. Heldigvis kunne bussen køre os et langt stykke op, længere end privatbiler fik lov at køre. Vejret var fantastisk, ikke for varmt og heller ikke for koldt, og super sigt. Vi blev sat af med en billet i hånden og med besked om at vi selv styrede tiden, forstået sådan at vi måtte gå i det tempo vi magtede. Bussen ville vente på os. Det blev anbefalet at vi tog imod en stok eller selv tog vandrestave med. Vi gik stille og roligt i et konstant tempo og det lykkedes os at komme helt til tops uden nævneværdige problemer. På toppen skulle der dog noget væske indenbords.
Her er vi nået til den fjerneste ende af krateret. Flere steder på toppen kunne man stoppe op og købe souvenirs og læskende drikke. Vi samles efterhånden med en del af vores gruppe. Og selvfølgelig skal det fotodokumenteres.
Efter en halv times tid begyndte vi at gå retur. Selvom pulsen ikke stiger på samme måde så er det meget hårdt for gamle knæ at gå nedad på ujævnt underlag i lang tid…..
Efter adskillige tusind skridt og med en til tider høj puls nød vi stilheden i bussen hjem (alle lukkede vist øjnene) og tilbage på campingpladsen blev der hurtigt ro.
Tirsdag den 13. september
Dagen var igen til egen disposition. Og heldigt for os. Den længe savnede pakke var ankommet med DHL fra Danmark indeholdende en ny lås til campingvognen. Poul startede med at skille døren ad, men fandt udfordringer med enkelte dele, så Ernst kom forbi og med hans snilde og kendskab fra sin egen Hobby-dør lykkedes det at komme ind til låsecylinderen som ganske rigtig var knækket et sted. Ulykkeligvis var det ikke den del der var i pakken fra Danmark. Efter et par “øv-udbrud” foreslog Ernst at de skilte toiletbeholderens dør ad og brugte den cylinder. Og som sagt så gjort. Det er samme nøgle vi bruger så selvfølgelig kunne den bruges. Hvorfor h….. havde vi ikke tænkt på det noget før og dermed sparet 1.800 kr. i forsendelse og mere en 3 ugers kamp for at tømme vognen for værdier hver gang vi forlod den. Lågen til at tømme toiletbeholderen kan sagtens undvære en lås til vognen kommer tilbage til DK. Tak Ernst.
Onsdag den 14. september
Heldags bustur til Pompei og byen ved Pompei
Da Vesuv gik i udbrud den 24. august år 79 gav det en 20 km tyk søjle af aske og støv der rejste sig fra bjerget. Vindretningen var uheldig for Pompeji og Herculaneum idet den blæste mod syd. Det kom helt bag på befolkningen og kun 10.000 af Pompejis 12.000 indbyggere nåede væk. Byen blev dækket af et 20 m tykt askelag og dagen efter rullede endnu en lavine af aske og pimpsten ned og dækkede byen helt.
En militæringeniør stødte på Pompeji i 1748 under en udgravning. Tidligere havde man stødt på Herculaneum. To tredjedele af byen blev udgravet hen over de næste to århundreder. I 1863 opdagede man mange lommer i askelaget, der indeholdt skeletter. Man fyldte lommerne ud med gips og det gjorde at man kunne udgrave menneske figurer, hvor man tydeligt kunne se hvordan de vred sig af smerte. Kilde: Turen går til Napoli og Syditalien
Her samles vi og andre grupper med guider og gør klar til at besøge byen.
Pompeji var en typisk romersk provinsby med gymnasium, forum, amfiteater, bade, restauranter, bordeller og butikker.
Efter at have besøgt teateret kom vi til et område med finere beboelse. Meget er jo forsvundet helt, men det er tydeligt hvordan der har set ud. Der er sat numre på alle veje og huse af hensyn til rekonstruktionerne og ellers er der kun opsat sikkerhedslåger eller lign. så man kan holde besøgende ude fra dele af området.
Herunder tre spændende billeder. Billede 1 (tv) forestiller skelettet af en hest (dårlig billedkvalitet, men den er pakket ind i glas så lidt umuligt at fotografere) Denne hest er det nyeste fund man har udgravet. Den er meget velbevaret og man mener at den er det fordi den har en tykkere hud og knogler end mennesker og andre små husdyr. Billede 2 er den måske første kendte fastfood restaurant. I hvert tilfælde er det et sted hvor man kommer og henter/køber sin mad. I hullerne kunne der være datidens kødgryder. Billede 3 viser et piktogram af en penis. Datidens folk læste måske ikke eller i hvert tilfælde var det normalt at der på de enkelte huse var indridset piktogrammer der viste, hvad man kunne købe i huset. Her givetvis et bordel.
Medicinske planter dyrkes selvfølgelig også. Frugttræerne er granatæbletræer der er meget udbredte i Syditalien.
Torsdag den 15. september
Dagen til egen disposition. Det blev til en travl og meget skøn dag. Formiddagen tilbragte vi på stranden v. campingpladsen. Lidt stemning derfra herunder.
Cykeltur til Paestum efter frokost. Vi havde kørt forbi nogle templer mm i en indhegning lige inden vi landede på campingpladsen og da vi på vores infomøde ved ankomst fik fortalt at de var et besøg værd måtte vi selvfølgelig derhen.
Engang stod disse tre templer glemte og forladte på de marker, der engang rummede den græske by Poseidonia. Et fugtigere og dermed usundere klima havde i middelalderen fået den omgivende befolkning til at flytte, og først i 1700-tallet blev bygningerne genopdagede takket være Pompeji og Herculaneums nyvundne berømmelse. I dag anses de tre templer, som er dedikerede til Hera og Athene, for at være de bedst bevarede græske templer uden for Grækenland.
Bygningerne optager 25 hektar på sletten, men omgives i teorien af 120 hektar uudgravede ruiner fra Poseidonia – byens græske navn inden den med romerne skiftede navn til Paestum.
Hjemme igen gjorde vi klar til endnu en gang langbord. Vi lånte gårdhaven der hører til restauranten og fik lov til at hygge os til kl. 22. Det blev en helt igennem hyggelig og lidt “våd” aften. Snapseflaskerne gik på rundgang om kap med vinen. Hver enkelt medbragte egen mad. Og efter maden blev der spillet, sunget og danset. Campingpladsen havde andre gæster end os og da musikken begyndte fik vi tilskuere, der også nød vores to musikanter.
Fredag den 16. september
Dagen til egen disposition. Vores dag var meget stille med lidt rengøring og afslapning.
Lørdag den 17. september
Tid til at flytte til sidste campingplads inden Messinastrædet skal krydses. Afrejse til Camping Mimosa, Loc. Mortelletto, Strada comunale San Ferdinando Nicotera, 89844 Nicotera (VV)
Fortsættes i næste indlæg