Puffing Billy
Vi startede tidligt på formiddagen fra Melbourne. Havde god tid, da vi først skulle være på Phillips Island kl. 19:00 til ”Pingvin parade” (herom senere).
Efter en kort tur kom vi til byen Belgrave og fandt stationen, hvor en lille hyggelig smalsporet jernbane tog os 24 km i gamle vogne (3 klasse!) forspændt et flot damplokomotiv ud i naturen og henover en del gamle broer som minder om det vilde Vesten til en hyggeplet ved en sø hvor familier fejrede dagen hyggeligt! Vi tog dog toget tilbage igen straks efter.
Phillips Island
Vi tog herfra videre til Phillips Island, hvor der efter alle udsagn ventede os en stor oplevelse. Turen var smuk og vi ankom som planlagt kl. 19:00, fik billetter og gode pladser og ca. 2 timers venten i blæst og kulde.
Oplevelsen bestod i, at på kysten yngler de små blålige 30 cm høje pingviner (meget små!! og svære at se i skumringen). For at fodre afkommet tager de på ”fisketur” i 3 dage på havet og vender hjem for at fodre ungerne.
Og ganske rigtigt, ca. 20 minutter efter solnedgang i skumringen begyndte de at komme op på stranden og vandre til deres reder, hvor de mødte sultne unger, der havde ventet i 3 dage på mad.
Man ved at bestanden er på ca. 30.000 pingviner men man ved ikke hvor mange der kommer hjem hver aften. Vi var heldige, der kom en pæn flok denne aften, som reelt var nemmest at opleve på vandreturen op igennem klitterne til rederne. Desværre for os må man ikke fotografere dem, så selve vandringen kunne vi ikke forevige.
Det var en oplevelse, og for dem der planlægger at gøre turen efter, husk varmt dansk tøj!, selv om i ankommer let sommerpåklædt i 30 graders varme. Det bliver der ikke ved med at være i skumringen på stranden, så vi var 2 istapper der var glade for varmen i bilen efter oplevelsen.
Vi kørte en kort tur ind i landet og overnattede på en fri camp.
Wilsons Promontory National Park
Næste morgen fortsatte vi til Wilsons Promontory National Park og oplevede naturen her. Et rigtig dejligt sted, med mange p-stop og små vandreture til udsigtspunkter og badestrande. Klart et besøg værd.
Canberra
Herfra havde vi besluttet at turen videre til Sydney var transport, men for at lægge lidt kulturelt ind i turen kørt vi op igennem ”Australian Alps” hvor der dyrkes skisport i juli og august måned! Vi så kun flot natur og bestemt ikke sne.
Det kulturelle islæt bestod i at komme forbi den ekstra og nyeste stat(territory): ”Australien Capital Territory”, der alene omfatter hovedstaden med nærområder. Historien bygger på at Melbourne og Sydney begge mente at de skulle være hovedstad. Kompromisset blev at man fandt en øde slette i alperne og anlagde parlamentet i en ny by kaldet Canberra. For 30 år siden byggede de en flot parlamentsbygning til de 2 kamre.
En meget flot bygning, hvor man kan komme rundt os se det hele, for bygningen er jo til for folket!
Indledningen til dette indlæg er bygningen afbilledet med verdens største konstruktion i rustfrit stål. Vi blev oplyst om, at hver 14 dag skiftes flaget af 3 personer der hejses op i konstruktionen. I modsætning til Dannebrog er flaget ude 24/7/365 dage.
Sydney
Efterfølgende kørte vi direkte til Sydney og indlogerede os på en campingplads i forstaden Rockdale, syd for bycentrum.
Næste dag havde Poul så den fornøjelse at gense den jakke og trøje som hotellet så pænt havde gemt til os (hotellet som vi boede på for en månedstid siden!)
Det var spændende at opleve en pulveriserende by som Sydney, som i modsætning til nytårsdagene nu var fyldt med liv og steder som den gang lå øde hen var nu spændene steder at se.
Vi benyttede lejligheden til at kommen op i Sydney’s høje tårn (305 m) og se udover byen og naboområderne.
Resten af dagen brugte vi til at forberede os på de følgende 4 dages tur til ”The Blue Mountains”.
Dejligt at se og høre nyt. Her er slud kulde regn tåge i en skøn blanding. Er startet på uni igen. Satser på at nu skal det gøres færdigt. Stadig i gang ned Challenge at gå 60 km i januar. Mangler nu kun 6 km. Så 3,5 i dag og 2,5 på torsdag så kan jeg sige tjek, har lige set håndboldherrerne møde frem til hyldest og pandekager. Blev helt rørt til tårer. Knus herfra
Hej Hanne
Takker. Ja vi har lige gjort op at vi har gået 150 km i januar, så vi pudser lige glorien. knus herfra
Åh, det er så dejligt at følge med! I får virkelig oplevet noget på rekordfart 🙂
Hej Chris…. ja man skal ikke sove for meget, men vi er nu kommet ned i gear siden Adelaide.
knus Kirsten
Hej Poul og fru Kirsten
Michael og jeg sidder med hver sin pc og nyder billederne og rejseberetningen fra jeres store tur. Meget interessant læsning. Der er mange indtryk fra sådan en rejse, og du i er gode til at formidle jeres meget personlige oplevelse af landet down under.
Hej Ulla og Michael
Tak for jeres hilsen. Vi har haft en fantastisk tur og er glade for alle der har fulgt os. Vi har lagt energi i at få samlet billeder og tekst så vi kunne få os en slags dagbog fra vores tur. Hjemme igen er vi også glade for at kunne drømme os tilbage. I har talt med Poul omkring vores små togture og jeg har lovet at lægge lidt op på hjemmesiden om specielt disse besøg. Det prøver jeg at gøre snarest og skal nok skrive til jer når jeg har lagt en side op.
med venlig hilsen Kirsten