Torsdag den 1. september rejser vi videre
Efter opholdet i Viareggio kørte vi til en campingplads ved Trasimino søen. Det er Italiens 4. største sø og ligger i Umbrien. Campingpladsen hedder Camping Badiccia, Via Pratovecchio 1, Castiglione del Lago, I-06061, Umbria (Acsi nr. 2703). Det er en dejlig plads, der ligger helt ned til søbredden. Her er fine forhold med gratis varmt vand til bad og opvask (det er ikke en selvfølge i Italien). Vi kunne også tilkøbe ekstra strøm så vi kunne trække 16 Amp i stedet for de 6 som er standard. Vi er på pladsen i fem døgn og har to heldagsudflugter derfra.
Vi ankom til pladsen i én lang kortege og får anvist et stort område, hvor vi kan stille vognene op. Der er vogne overalt som køres på plads, samtidig med at et uvejr bryder løs. Regn i meget store mængder falder og gør installering til lidt af en udfordring. Herunder en lille stemningsvideo derfra:
Fredag den 2. september bød på en Heldags bustur til Sienna og San Gimignano. På forhånd kendte vi ikke til disse byer, men det blev en fantastisk oplevelse og kan varmt anbefales. Måske skyldtes vores begejstring også at vi havde en skøn engageret guide, der selv boede i Sienna og derfor kunne fortælle historien meget levende.
Siena er en gammel middelalderby med gotiske kirker og paladser. Byen omkranses af en 6 km lang bymur. Vi vandrer gennem de smalle gader og kommer til en af Italiens smukkeste pladser Piazza del Campo. Sådan lød oplægget til turen, men vores guide fortalte meget mere. Byen blev grundlagt i 1125. I 1200- og 1300 tallet var Sienna en blomstrende handelsby og en af de største i Europa. Byen ligger direkte på pilgrims ruten til Rom og er derfor meget vigtig. Mange mennesker fra mange egne besøgte handelsbyen og da pesten (den sorte død) rasede i år 1348 betød det også at alt gik i stå i byen og den genvandt aldrig samme storhed. Det, at den ikke senere var den magtfulde bystat, har været Siennas redning som Europas smukkeste middelalderby.
Da byen blev grundlagt havde den 100.000 indbyggere og en ambition om at bygge verdens største kirke. Kirken som står i dag er imponerende, men i de oprindelige planer skulle den del der er i dag blot være tværskibet. Kun Gavlen på den endelige kirke er bygget. Vi så desværre ikke kirken indefra.
Byen er opdelt i 17 Contradaer (bydele). De har deres eget flag som anvendes meget aktivt til at hænge i gaderne og markerer hvem der tilhører hvilke contradaer. Man bliver født ind i en Contrada og tilhører den hele livet. Det skaber et stort fællesskab og man gør mange ting sammen. To gange om året er der det meget kendte hestevæddeløb, Palio’en. Det er 2. juli og 16. august. Optil løbet går man f.eks. kun klædt i tøj der har samme farve som ens flag. Befolkningen går meget op i løbet, der er stor prestige i at vinde og håneretten overfor den tabende Contrada er også en stor og beskreven del. Der deltager 10 heste hver gang, så ikke alle Contradaer er med hver gang. De 7 der ikke er med kommer det gangen efter sammen med 3 der vælges ved lodtrækning. Jockeyerne er ikke fra Sienna. De hyres ind og hestene uddeles ved lodtrækning, så hest og rytter kender ikke hinanden på forhånd. Tre dage før løbet får de lov at træne to gange om dagen frem til løbsdagen. Når løbet løbes sker det at rytteren falder af hesten. Det er underordnet, hvis bare hesten løber i mål. Der skal således lidt held til at vinde. I et vindue i en kiosk på pladsen viste en tv skærm video fra et løb (se videoen længere nedenfor).
Øvrige glimt fra byen
Her ses alle Contradaernes flag hænge
Efter besøget i Sienna kørte vi til San Gimignano, som er en af Italiens bedst bevarede middelalderbyer, der ligger bag en 2 km lang bymur. Byen har bevaret 14 af sine oprindelige 70 tårne fra 1200-1300-tallet. På kortet herunder er vist pilgrimsruten til Rom sammen med bl.a. byerne Sienna og San Gimignano.
Tårnene var statussymbol, der viste familiens rigdom. Når man i 12-1300 tallet ikke kunne købe noget materielt der var synligt byggede man tårne. Det var også hensigtsmæssigt når der opstod fjendtlighed at man kunne overskue fjenden og beskyde ham fra tårnene. Der var ofte også bygget gange mellem tårnene så man kunne finde naboen og rådslå sig med ham. Vi gik en hyggelig tur gennem byporten og hovedgaden til Piazza della Cisterna, videre til Piazza del Duomo og videre til Rocca (vinmuseum m fin udsigt). En meget stemningsfyldt lille by. Billederne herunder viser glimt derfra.
Trætte efter at have travet langt i de to skønne byer blev vi kørt retur til campingpladsen.
Lørdag den 3. september bød på afslapning, tøjvask og indkøb i den nærmeste by Castigliano.
Velkomstmiddagen vi skulle have haft på første campingplads, men ikke fik, pga. pladsmangel i restauranten var programsat til kl. 19. Meget hyggeligt at mødes alle sammen for at spise/drikke og snakke uden at skulle forholde sig til at opleve, lytte og gå.
Søndag den 4. september var igen på egen hånd. Denne gang tog vi cyklerne med os. Der er en grus cykelsti de 65 km rundt om Trasimino søen. Vi tog dog kun turen til Castigliano og retur. Det er også en fin lille by med borgvold omkring. Den har også direkte adgang til Pilgrimsruten.
Mandag den 5. september besøgte vi Perugia og Asissi
Perugia er Umbriens største by med ca. 168.000 indbyggere. Den er en middelalderby, der ligger på en bakketop. Man kommer op til bymidten med rullende trapper. Det er en gammel by som man værner om, men også en by der vrimler med unge mennesker. Byens to universiteter har ca. 30.000 studerende. Det er også byen der er kendt for sin chokolade. En chokoladefabrik der producerer de verdensberømte Baci (kys) som er små chokolader med en hasselnød på toppen og pakket i sølvpapir med blå stjerner på. Der afholdes årligt i oktober en chokoladefestival i byen der tiltrækker 1 million slikmunde.
Vi bliver sat af bussen på en p-plads langt fra byen tror vi, men tæt ved er indgangen til en rulletrappe. Vi begiver os op og op og endnu længere op og hurtigt er vi i hjertet af den allerældste del af byen. Virkelig interessant at gå rundt i gange og rum under jordens overflade og forestille sig byen for længe siden. Godt lavet. Herunder lidt billeder derfra.
Piazza 4. Novembre er Perugias vigtigste plads. Arbejdet omkring Domkirken, der vender ud mod pladsen, er påbegyndt år 1345 og bliver nok aldrig færdig, men trinene op til kirken bruges flittigt som siddeplads for turister der nyder livet på pladsen. Der er et meget spændende springvand Fontana Maggiore, med to cirkler og hhv. 50 og 24 allegoriske relieffer (vores guide forklarede os betydningen af dem alle). Endelig er der spændende chokoladebutikker der vender ud til pladsen. Svært dog at opbevare og spise chokolade i 30 graders varme. Billeder fra 4. november pladsen herunder.
Fra 4. november pladsen gik vi nordpå. Udover en fin udsigt over byen og landskabet omkring kom vi til Etrusker-buen som er den oprindelige byport. Den største sten i fundamentet er lagt af etruskerne, men genopbygningen har den romerske kejser Cæsar stået for. Senere i 1500-tallet er den øverste del tilføjet. Se billeder herunder.
Vi sluttede den guidede tur tilbage på 4. november pladsen og gik derefter på egen hånd rundt i byen et par timer inden vi igen mødtes ved busserne for at køre til Assisi.
Her bliver vi igen sat af bussen udenfor byen, men denne gang skal vi selv gå ind og op i byen. Byen er bilfri og smuk med smalle gader flankeret af solide stenhuse. Vi går direkte mod San Francesco kirken. Det er et gigantisk bygningsværk der er opført til ære for byens verdensberømte borger Francesco (Frans af Assisi) Han dannede i 1210 munkeordenen Franciskanerne. Der er både kloster og kirke og alt er kæmpestort. Desværre må man ikke fotografere inde i kirken.
Vores guide var meget interesseret i alt omkring kirken, hvilket bevirkede at vi fik en MEGET lang fortælling som vi slet ikke kunne følge med i. Hun brugte også al vores tid, så det blev til en meget kort tur gennem den sidste del af byen. Enkelte sneg sig til at købe en is og en øl, men opleve byen på egen hånd blev der ikke noget af, desværre. Derfor står vi tilbage med en lidt mangelfuld oplevelse af byen Assisi.
Tilbage på campingpladsen nød vi vores sidste aften. Nogle pakkede sammen, andre som os slappede bare af og lod ned pakningen vente til dagen efter. Vi skulle flytte os til en campingplads i Lazio lige uden for Rom og det ville kun tage ca tre timer så vi ventede og kørte som en af de sidste vogne fra pladsen.
