Vores oprindelige plan for turen var at skynde os nordpå når det fastlagte program var gennemført. Vi var fast besluttet på at opleve et par dage i München med Oktoberfest. Vi var imidlertid ikke færdige med at opleve Sicilien, så det var ikke så svært at ombestemme sig og slet ikke når vi kunne slå følge med gode venner. Ernst havde tidligt på turen proklameret at han ikke tog fra Sicilien før han havde besøgt Palermo og Gurli og Preben skulle først være hjemme i Frederikshavn til november så de var også klar på flere oplevelser på Sicilien og i det sydlige Italien. Vi blev således hurtigt enige om at vi skulle til Palermo og derfra måtte vi så snakke os frem til hvad vi ellers skulle se. Det viste sig heldigvis overhovedet ikke at være svært. Alle bød ind og med bøger og internet var planlægningen let.
Mandag, den 26. september om formiddagen kørte vi fra Camping La Focetta Sicula over Catania tværs gennem Sicilien til byen Caltanissetta, kvindernes by. Her ville vi holde frokostpause og se om der var noget af byens storhedstid tilbage. Det er en by hvis navn går tilbage til arabernes invasion i 800-tallet. Byen er omgivet af landbrugsland, men under byen er der store forekomster af svovl og byen var frem til 1950erne Europas største eksportør af svovl til USA.
Med tre vogntog, der skulle parkeres i en større by, måtte vi planlægge lidt. Det er umuligt at regne med at man kan følges helt ad, så vi havde fundet et byggemarked på GoogleMaps som så ud til at ligge tæt på centrum, samtidig med at de havde en stor parkeringsplads. Det satsede vi på. Dog kunne man ikke af kortet se at der var en forholdsvis stejl opkørsel til pladsen, så vi og Gurli og Preben opgav og parkerede langs vejsiden nedenfor. Som det fremgår af billedet herunder kørte Ernst og Anne Marie op helt uden problemer. Vi gik ned i byen, som dog ikke virkede særlig spændende, så hurtigt besluttede vi os for at spise og derefter køre videre til den campingplads vi havde fundet udenfor Palermo. MEN da vi kom tilbage til vognene var det blevet siesta-tid og bommene til byggemarkedet var lukket ned så ingen kunne komme ind og dermed også ud. SUK.
Hurtigt blev vi enige om at dele os, så vi, der var fri, kørte mod Palermo og fandt campingpladsen og fik os installeret. Ernst og Anne Marie tog cyklerne frem og cyklede en tur ned i byen til de igen kunne lukkes ud. Vejene var fine tværs gennem øen og det var tydeligt at landbruget er et vigtigt erhverv på Sicilien.
Vi havde fundet en campingplads tæt på Palermo, (på østsiden) og tæt på jernbanen til Palermo. Camping Campeggio Olimpo, Via Litorana 14, 90017 Santa Flavia, PA, +39 03496673676. Den viste sig at ligge lidt gemt og vi nåede at koble vores campingvogn af, for at køre helt op til pladsen uden, for at se tilkørselsmulighederne. Der var heldigvis plads til os alle tre og også så vi kunne køre dertil uden at frakoble og move udover de sidste meter. Vi stillede vognene i en u-formation, så vi havde et fælles samlingsområde. Bordene blev skubbet sammen og køleskabene tømt til en gang fællesspisning.
Tirsdag, den 27. september. Togtur til Palermo fra byen Bagheria. Vores bil kan omdannes, så der er 3 rækker sæder, så den blev hurtigt omdannet til tur-bus. Det er alt andet lettere at kommunikere og parkere, når man kun er afsted med én bil. Til Palermo tog vi dog toget fra Bagheria. De kører ofte og så bliver man sat af i centrum.
Vi havde ikke mange “must see” udover Katedralen. Fra banegården gik vi således i retning af kirken, men ikke den lige vej. Vi kom igennem dele af byen som ikke mange turister får at se. Som vist ovenfor kom vi også forbi et meget farverigt lokalt gademarked Piazza del Camine. Fra gaden på billedet lige herover kunne man se direkte ind i folks hjem. Vasketøjet hang på tværs af gaden. Det var en stor oplevelse. Forenden af en af disse gader ændrede bybilledet sig. Vi trådte direkte ud på Kirkepladsen og mødte et mylder af turister. Katedraler, og specielt meget gamle katedraler er altid et besøg værd. Seks konger ligger begravet i kirken, den første Kejser Frederik 2. (1194-1250) Der var så smukt som billederne herunder også viser.
Quattro Canti er et berømt vejkryds og en stor attraktion i Palermo. To store veje krydser hinanden og en Arkitekt har tilbage i 1620 konstrueret de smukke bygninger, der markerer krydset og som skulle forsøge at lægge Palermo ind under barokkens orden. Der var et leben af turister der gik/stod og lokale der kørte på scooter, med hestevogn eller andet køretøj.
Da vi kom retur til bilen kørte vi en lille omvej og fandt et supermarked, hvor vi købte ind til fællesmiddag. Vi nåede også lige en dukkert i havet inden maden. Der var et stykke vej ned til kysten, ikke i længden, men i højdemeter, så vi tog cyklerne.
Ernst og Anne-Marie har alt i udstyr – også grillen, der kan klare al madlavning. Det er en Gas-Dometic grill, der kan bruges som kogeplade, som ovn og som alm grill. (og så fylder den ingenting når den er pakket sammen) Det lykkedes således at grille bøffer, bage kartoffelbåde og lave sovs/varme flutes til 6 personer på kort tid. Og vi skal ikke glemme Gurlis fantastiske kryddersmør. En ganske fantastisk middag.
Herover stemningsbilleder fra en dejlig aften.
Onsdag, den 28. september. Tur til byen Cefalù
Vores anden store udflugt gik til kulturbyen Cefalù. Den ligger ca. 50 km øst for campingpladsen, på en pynt under den mægtige La Rocca klippe. Her har boet grækere, arabere og normannere og byen har formået at holde turister væk frem til for ca 60 år siden. Byen har en speciel arkitektur, ikke kun pga klippen, men også det specielle at alle huse mod havet er bygget sammen som et slags værn mod havet. Det gør det specielt at gå rundt i byen. Og så er der Roger 2.s domkirke. Vi kørte med bil derhen og som forventet tog det lidt tid at finde en parkeringsplads, men det lykkedes og vi gik på opdagelse.
Roger 2.s domkirke er bygget af normannerkongen Roger 2. til ære for den frelsende Jesus (Il Santissimo Salvatore) efter at have overlevet et skibbrud ved byens kyst. Kirken blev påbegyndt i 1131 men nåede ikke at blive færdigbygget inden kongen døde i 1154. De to tårne blev tilføjet i 1400-tallet.
“Her løber Cefalino, der er mere læskende end nogen anden flod, ren som sølv og kølig som sne” Sådan står der i lovprisende stil på et skilt fra 1655 ved indgangspartiet til stedet, der har været Cefalùs offentlige vaskeri siden 1600-tallet. Man mener dog at Cefalino blev brugt til vask allerede da araberne begyndte bebyggelser der i 900-tallet.
Vi sluttede af med frokost og en is fra nabobutikken. På modsatte side af is butikken kunne man se ind i en gyde mellem to huse. Herfra var der indgange til husene i første række, ligesom man kunne gå gennem korridoren og ind til en ny række huse.
Inden vi var helt tilbage på campingpladsen besluttede vi os for at se på området bag os. Vi kørte op til Solunto-ruinerne, dog uden at indløse billet og klatre op og se alle ruinerne. (Vi havde vist alle gået nok denne dag). Men udsigten var flot. Byen v. kysten er Porticello.
Når sigten er rigtig god skulle man kunne ane Etna i baggrunden.
Torsdag, den 29. september var det afgang fra campingpladsen og Sicilien. Vi havde plan for at køre et godt stykke på Italiens-siden, hvorfor vi tog afsted ved 8-9 tiden om morgenen. Vi kørte forrest, dernæst Anne-Marie og Ernst og til sidst Gurli og Preben. Efter ganske få hundrede meter var vejen spærret i en lille by. Første skoledag og børnene skulle ikke forstyrres af biler, så politiet stod og ledte ALLE biler væk fra den direkte vej gennem byen og ned igennem meget smalle gader. Det gik for vores vedkommende til første sving. Her måtte vi spænde campingvognen fra bilen og dreje den med mover. Da vi var drejet kunne vi konstatere at vi ikke kunne køre gennem den næste gade uden at alle biler, der holdt parkeret, blev fjernet. Heldigvis fik Ernst drejet deres vogntog modsat retning og tilbage til udgangspunkt og Gurli og Preben var blevet holdende v spærringen og ventede på at der blev åbnet igen. Vi derimod var nød til at fortsætte. Det blev til en times “cirkusforestilling”, hvor hjemmegående mødre kastede bilnøgler ned til en betjent der flyttede alle biler en efter en så vi kunne køre forbi. Efter første gade valgte betjenten at cykle foran os og dirigere os den omvej der var mulig for os at køre. Sikke en oplevelse og det kostede os selvfølgelig at vi ikke nåede færgen i Messina. Men ingen skrammer og kun smil fra de lokale så en oplevelse rigere blev vi.
Vi skulle med forskellige færger over Messinastrædet. Poul havde købt billet på nettet til en afgang der gik lidt syd for Messina. Vi fulgte således nordkysten til Messina og derfra skiltene til færgen udenom byen. Men igen blev det et gedemarked at finde det rigtige færgeleje. Med vores GPS endte vi igen i centrum af byen ved havnen, men ved et andet nedlagt færgeleje hvorfra færgen tidligere havde sejlet. Efter nogle forsøg fik vi en taxa til at køre foran os til det rigtige færgeleje. For penge selvfølgelig – Det koste os så 50 euro at køre 10 km tilbage til et sted vi allerede havde været én gang. Nå, men vi nåede en færge og billetten virkede, så ingen panik, men vi undrer os ikke over at mange snakker om umulige forhold omkring overfarten til og fra Sicilien.
Via vores SMS-tråd kunne vi konstatere at alle var kommet godt tilbage til fastlandet og vi aftalte en rasteplads, hvor vi mødtes og spiste frokost. Herfra kørte vi til den valgte campingplads. Vi kørte på nedturen på vestsiden af Italien og havde derfor besluttet at retur måtte vi følge østkysten. Campingpladsen lå ved E90, vej SS106 som er i den nordlige del af Calabrien. Camping Village Pienta di Sibari, Conrada Fuscolara, 87011 Cassano all’lonio, CS +39 098174135.
Det var et fint værtspar, der ved ankomst fortalte os at kun en del af pladsen var åben og at den ville lukke helt ned 1. oktober. Det passede os fint. Vi skulle blot have to overnatninger så der blev tid til en dags udflugt.
Pladsen var stor med mange høje gamle træer og så en fantastisk bred og dejlig strand.
Fredag 30. september havde vi planlagt en tur til Grotta delle Ninfe. og til byen Civita. Grotta delle Ninfe skulle være en varm kilde med mulighed for at bade. Det viste sig dog at alt var lukket og vandet i svømmebassinet var tømt. Vi kunne se at man kunne komme ind at se grotten hvis man plankede over hegnet. Poul forsøgte sig og da han kom tilbage og berettede om en meget fin grotte fulgte vi andre efter. Vi kom ikke i vandet men det blev nu alligevel et fint besøg
Byen Civita ligger ved den østlige indgang til Pollimo-parken. I 1467 slog en stor gruppe albanere sig ned i området efter at være flygtet fra deres land. Stadig er området meget præget af albanere. Vi spiste vores frokost på torvet i centrum og gik en tur for at finde en særlig bro der skulle gå over kløften. Det lykkedes os ikke, men vi fik gået mange skridt op og ned ad skråningerne.
Tilbage på campingpladsen inviterede vores værtspar os alle på pizza og rødvin om aftenen, for at fejre deres sidste åbningsaften. Det var tradition sagde de. Alle gæster på pladsen var inviteret og det blev en meget festlig aften. Værten, der er tysker (og vist folkeskolelærer) er lidt en gøgler. Han underholder hele sommeren børn med bl.a. dukketeater. Han kan underholde på både tysk, engelsk og italiensk. Hans foretrukne forfatter er HC Andersen, så alle hans eventyr har han lavet dukker til. I løbet af aftenen fik vi ham til at optræde for os. Det var dukker lavet af genbrugsting han fandt på pladsen og som han fik børn til at lave sammen med ham.
Lørdag, den 1. oktober er det Anne-Maries fødselsdag og vi synger fødselsdagssang v. morgenbordet.
Efter morgenmad kører vi mod Albertobello, der er vores næste mål. Vi ankommer ved middagstid og får anvist 3 pladser ved siden af hinanden. Camping Dei Trulli, Strada Provinciale, Monopoli-Albertobello, 70011 Albertobello, BA +39 0804326699
Ved 14-tiden cyklede vi alle 6 mod centrum af Albertobello for at se Trulli-husene. Vi havde set nogle af dem da vi nærmede os byen om formiddagen, og vi kan på alles vegne udtrykke at ingen af os var klar over hvilken helt speciel by vi var kommet til. Byen består af 1500 huse bygget på denne helt specielle måde uden mørtel. En fantastisk oplevelse som varmt kan anbefales hvis man er på de kanter.
Fra Turen går til Napoli og Syditalien kan læses følgende: Man siger at herremændene fra Conversano-familien, som havde det lokale herredømme over området i 1400-tallet, fik bønderne til at opføre husene til beboelse for at omgå en nylig udstukket regel fra kongen i Napoli, der sagde , at man skulle betale skat for hvert nybygget hus. Ved at bruge trullier i byen og på landet til beboelse kunne man undgå dette, da det var let og hurtigt at pille konstruktionen ned.
Da vi kom hjem begyndte det for alvor at regne. Det var så småt begyndt da vi cyklede tilbage til campingpladsen, men senere åbnede sluserne helt op. Så voldsomt at den annoncerede fødselsdagsmiddag for Anne-Marie umuligt kunne indtages under en markise. Det sprøjtede ind med vand fra alle sider. Så vi rykkede sammen i vores vogn og nød en indendørs fin middag.
Søndag, den 2. oktober skiltes vore veje. Gurli og Preben blev en dag længere og vi andre kørte mod Bologna. Desværre havde Ernst fået forlagt fjernbetjeningen til sin mover på den sidste campingplads så der måtte håndkraft til at flytte den på plads og igen gøre den klar til at forlade pladsen.
Vores plan var at komme langt nordover. Vi kunne blive ved med at køre, da vi er to chauffører der kan/vil køre. Ernst er alene, så han skulle bestemme hvor vi skulle stoppe. Vi forsøgte at stoppe i Rimini, men alt var vinterlukket. Vi endte i Modena. på en International Camping. Den ligger lidt efter Bologna på E45: Strada Cave Ramo 111, 41123 Moderna, MO, Italien. Vi kom den forkerte vej frem til pladsen hvilket bevirkede at vi skulle bakke et langt stykke med bil og campingvogn. Vi nåede frem netop som det blev mørkt.
Mandag, den 3. oktober om morgenen sagde vi farvel til Anne-Marie og Ernst, der ville køre direkte mod Danmark, dog med en enkelt overnatning på en rasteplads ved Autobahnen. Vi ville til Gardasøen og ankom før klokken 11. til Campingpladsen La Quercia, Località Bottona, 37017 Lazise, VR, +39 0456470577. En helt igennem skøn plads med al den luksus vi ikke har mødt i Syditalien. God plads (160m2), trykvand og afløb samt 16 amp strøm. Men hvis vi skal være helt ærlige har vi ikke savnet det på turen.
Tirsdag, den 4. oktober kørte vi sidste stræk med campingvognen på slæb. Målet var nemlig Østrig og “vores” campingplads i Bad Gastein Her ankom vi kl. 16.
Vi blev i Østrig 3 dage. Vognen blev rengjort og forteltet sat op. Derudover fik vi afprøvet, hvordan bjergkørsel på elcykler fungerer. Vi fyldte bilen med vores tøj og det sommerudstyr vi ikke ville have liggende i campingvognen, satte cykelstativ m cykler på krogen og kørte mod Danmark. Vi kom retur til Skejbytoften, lørdag, den 8. oktober om morgenen. Herunder ses det frodige syn der mødte os i haven.
