Skip to content

Kirsten og Pouls rejseminder

Du er velkommen til at følge os

Menu
  • Godt nytår 2022
    • Glædelig jul og godt nytår 2020/21
  • Vi rejser stadig….
    • Vi rejser stadig, men ikke hele tiden…
  • Australien & New Zealand
    • Australien & New Zealand
      • Rejseplan Australien og New Zealand
      • Fakta om rejsen – efter hjemkomst
      • Tog-oplevelser Australien og New Zealand
    • Indlæg fra Australien
      • 12. Cairns og Great Barrier Reef
      • 11.Til lands, til vands og i luften – Whitsunday Island
      • 10. Fraser Island
      • 9. Guldkysten og Brisbane
      • 8. Blue Mountains – Nordvest for Sydney
      • 7. Melbourne to Sydney
      • 6. Kangaroo Island, Adelaide – Melbourne
      • 5. URULU – KATA TJUTA og KINGS CANYON
      • 4. Darwin – North Territory
      • 3. Sydney omkring Nytår
      • 2. Godt Nytår 2019
      • 1. Rejsen til Australien
      • Sådan tager vi afsted
    • Indlæg fra New Zealand
      • 4. New Zealand – Auckland og hjemkomst til Danmark
      • 3. New Zealand – Nordøen
      • 2. New Zealand – Sydøen del 2
      • 1. New Zealand – Sydøen del 1
  • Europa
    • Vi ridder Corona-stormen af i Danmark i vores sommerhus
    • Hverdagen – Østrig, vintercamping 2020
    • Østrig vinteren 2020
    • Godt nytår !!
    • Efterårstur 2019
    • Østrig
    • Kroatien – Badeferie
    • Bosnien og Hercegovina
    • Montenegro – høje bjerge overalt
    • Kosovo og Pristina
    • Nordmakedonien og Skopje
    • Albanien – en positiv oplevelse og alligevel….
    • 12 dage på Peloponnes
    • Retur til Grækenland efter 2 uger i Danmark
    • Turen til Grækenland og de første 10 dage.
    • Afgang Juelsminde 26. juni med kurs mod Athen
    • Europarejsen udskudt lidt
    • Rejseplan Europa
Menu

Retur til Grækenland efter 2 uger i Danmark

Posted on 7. august 20197. august 2019 by admin

Det er på tide at opdatere hjemmesiden med hvad der er sket i de seneste uger og fortælle lidt om vores videre planer i Grækenland.

Den 21. juli forlod vi sommerhuset og tog til Kvanløse ved Holbæk til Anders, Malene og Emil.  Her tog vi en overnatning før vi tidligt om morgenen allesammen tog til Lufthavnen for at flyve til Athen, hvor vi ankom ved middagstid. Bilen havde stået hos EuropCar i lufthavnen. De hentede os og bragte os til en fin renvasket og rengjort bil, som var klar til at køre retur til Campingvognen.

Turen gik fint, men vi var spændte på hvordan campingvogn og telt havde det efter 14 dage, hvor et voldsomt uvejr (tyfon) havde passeret tæt forbi og dræbt i alt 6 turister et par hundrede kilometer nordfor.

Solsejlet holdt ikke til tyfonen

Desværre var vores solsejl væltet af vandmasserne og 5 stænger ødelagt og lavet en mindre flænge ved en syning. Gaffa-tape klarede problemerne her og nu, så det blev genrejst og en bestilling på 5 stænger sendt til Vejle Ny Caravan, der skaffede og sendte dem næste dag med ekstra stof, ring og tråd. DHL sørgede for forsendelsen, men desværre lod de pakken ligge 6 dage i Athen, før den efter kraftige rykkere kom frem. Efterfølgende sørgede campingpladsens/ summer resortet’s egen Møbelpolster for at reparer teltet og vi skiftede stængerne.

Udover denne lille kedelige oplevelse fik vi 12 dejlige dage med Anders, Malene og Emil i havet og specielt i de 4 pools, der er på stedet. Emil startede med svømmevinger og badering og sluttede med at svømme frit og at dykke med maske og finner inden ferien var ovre.

Emils første tur i poolen. Stadig med vinger
Gummibåden der er ca 30 år gik på pension efter Emil rejste.
Herover Emils første tur tværs over bassinet uden vinger og belønningen – den største is han kunne finde. Han sprang frokosten over 😊
Når man kan kravle ned ad sin far kan man let nå bunden

En af dagene tog vi på indkøb i den lokale ”hovedby” Agia Anna. Som det ses på billederne, var det som at komme ind i en dansk butik i begyndelsen af 50’erne. Indkøbene begrænsede sig på den baggrund til et par flasker lokal vin samt en vandretur i byen.

Herover billeder fra Agia Anna. Nyd varerne i supermarkedet. På sidste billede ses lokale mænd der spiller back gammon. Tiden er gået i stå i denne by.

I stedet kørte vi til et nutidigt supermarked der lå 16 km fra Feriecenteret hvor vi boede og fik købt godt ind. Grønsager og frugt købes i boder langs vejen fra lokale producenter i rigtig god kvalitet.

Da børnene også skal fodres med noget kultureelt udover poolen, tog vi om søndagen til Athen og så Akropolis (igen for os) og tog en hop af/hop på bus rundt i byen og benyttede blandt andet lejligheden til at se Zeus tempel samt det 2.500 år gamle Olympiade Panathinaiko Station som blev set og fotograferet igen.

Det var varmt – 35 grader foran Akropolis templet.
Denne plads fik vi ikke set nærmere på, men smuk ser den ud og med Akropolis i baggrunden knejsende over byen
Mange duer i byen, men her pynter de nu !

Og så var det retur til poolen efter en lang varm dag!  

De sidste feriedage blev tilbragt i poolen.

Lørdag den 3. august blev familien fra Kvanløse kørt til lufthavnen i Athen. Afgang kl. 03:00, da de skulle Flyve kl. 08:15, samme tid som vi var retur fra lufthavnen.

Farvel udfor lufthavnen – god tur hjem

Efter afslapning, begyndte en langsom nedbrydning af vores ”lejr”, som blev afsluttet mandag morgen, hvorefter vi var klar til at drage ud på den ”rigtige opdagelsesrejse” efter mere end 5 ugers ophold på det 5* Club Agia Anna Summer Resort. Stedet kan varmt anbefales som ferie sted med børn, det er billigt og har alle nødvendige faciliteter hertil. Men oplevelserne herudover er spasomme i området. Der går en Daglig bus mellem Athen og centeret, så det er muligt at besøge stedet med fly og offentlig transport. http://www.clubagiaanna.gr/en

Efter at have sagt farvel til personalet på campingpladsen kørte vi 5 timer mod sydvest og passerede Korintherkanalen for at komme til Peloponnes som på grund af kanalen i dag er en ø. Her vil vi bruge den næste uges tid til på at se bl.a Korinth by, Antikke Olympia, Bjergbanen ved Diákofto med klosteret Moni Mega spileou og mange andre spændende ting som vi i sin tid i gymnasiet læste om i ”Oldtidskundskab”.

P.t bor vi på en dejlig international campingplads, 20 meter fra vandkanten, ikke så langt fra Porto Helí, (Eks Kong Konstantin og Dronning Anne Marie’s bopæl i dag). Der er også et andet dansk par på pladsen, som ligeledes er på langtur i det sydeuropæiske.

Fantastisk beliggenhed, hyggelig og varm. En del af pladsen ligger under appelsintræer.
og ps, fignerne er modne nu. mums

Fra denne plads vil vi køre ud og se den sydlige del af ”øen” og siden flytte til den nordlige del og se resten.

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste indlæg

  • Vi ridder Corona-stormen af i Danmark i vores sommerhus 17. marts 2020
  • Hverdagen – Østrig, vintercamping 2020 8. marts 2020
  • Østrig vinteren 2020 21. januar 2020
  • Godt nytår !! 3. januar 2020
  • Efterårstur 2019 24. december 2019

Seneste kommentarer

  • Lars Jakob Johansson til Efterårstur 2019
  • Bent Lundquist til Østrig vinteren 2020
  • admin til Kroatien – Badeferie
  • Bente Kristensen til Kroatien – Badeferie
  • admin til Afgang Juelsminde 26. juni med kurs mod Athen

Find indlæg

Kategorier

© 2022 Kirsten og Pouls rejseminder | Powered by Superbs Personal Blog theme