Sicilien
Mandag den 19. september var dagen vi ankom til vores endelige destination Sicilien. Indtil da var vi på vej, og ja, vi har oplevet en masse, men vi havde som mål at nå og opleve Sicilien med campingvogn og det var nu en realitet. Vi havde store forventninger og ønsker for opholdet. Havde hørt om mafiaen, om bådflygtninge, om “braindrain” og andre udfordringer som øen har døjet med de senere mange år, men også om en frugtbar ø og en masse skønne mennesker der elsker deres sted og får det bedste ud af deres ø. Vi havde glædet os til alle de mange appelsiner mm vi skulle spise, men de var desværre ikke modne før november fik vi at vide.
Vi skulle være på Sicilien i 8 dage med base på en campingplads tæt på Taormina. Pladsen hedder Camping La Focetta Sicula, Contrada Siena 40, Sant`Alessio, Siculo/Tarormina, I-98030 Sicilien (Acsi nr. 2802). Det var en kort køretur fra Messina og på trods af ustyrligt mange biler, der kører friskt/vildt lykkedes det alle at komme frem til pladsen i god behold. Messina var en udfordring som beskrevet i foregående beretning, men ellers var det kun de smalle gader, der udfordrede vores brede og lange vogntog (14 m). Det tog et par timer inden alle 50 vogne var på plads.
Tirsdag den 20. september var til egen disposition. Vi slappede af, tog en cykeltur og fik købt ind. Og med en placering, som vist herunder kan man da kun slappe af og bade 🙂
Onsdag den 21. september stod på en heldags bustur til Etna.
Etna er Europas største vulkan og Siciliens højeste bjerg og kan ses fra det meste af den østlige halvdel af Sicilien. Den er 3340 m høj. Desværre slog vejret om og blev diset så mulighederne for at opleve vulkanen fuldt ud var begrænsede. Vi skulle køre med bus til et stort parkeringsområde med boder og restauranter. Herfra tog vi liften til BaseCamp og derfra kørte små minibusser os det sidste stykke til “næsten toppen”. De sidste 2 stejle km må man selv gå til kraterkanten. Det var dog ikke muligt for os med den dårlige sigt.
Etna består af 4 kratere. Der er registreret ca. 200 udbrud i historisk tid. Det er en af verdens mest virksomme vulkaner med udbrud fra få år til 10-20 års mellemrum. Seneste større udbrud var i 2001-2002
Vi kunne kun bevæge os væk fra busserne ifølge med en guide. Vi prøvede lidt på egen hånd og måtte sande at lige pludselig kunne vi ikke se en hånd foran os. Vi ventede dog blot lidt og så forlod skyen os og vi kunne finde tilbage.
Pistacienøden er en af Siciliens mest interessante råvarer. Den trives særlig godt i den vulkanske jord omkring byen Bontes. Den ligner et ungt oliventræ. I området dyrkes ca 3000 hektar og har 1000 landmænd beskæftiget. De høstes i ulige år i august og september. Det er en kæmpe salgsartikel på Sicilien. Forarbejdet på mange måder.
Torsdag den 22. september. Vinsmagning hos Cantina Nicosia.
Også vindruer vokser godt i den vulkanske jord og vinsmagning er vi altid friske på at deltage i. Vi blev hentet i busser og kørt en lille time til et dejligt vineri. Vi blev beværtet med 4 forskellige vine og dertil en hel del lokale små retter. Meget hyggeligt og meget velsmagende. For de der havde lyst viste ejeren sin vinkælder frem. Endelig kunne vi købe lidt vin med hjem.
Fredag den 23. september bød på bustur til Siracusa og Ortigia
Siracusa ligger på sydøst kysten og Ortigia som en brofast ø samme sted. Bestemt et besøg værd. Vi havde to mål med turen. Det første var at se Siracusas arkæologisk område Neapolis (Den nye by) og dernæst at gå en tur igennem Ortigia.
Byen blev grundlagt i år 734 f.Kr. og var dengang på størrelse med Athen. Platon besøgte byen flere gange- ligesom Apostlen Paulus også gjorde det. Den er nævnt i Bibelen. Vi besøgte det arkæologiske område med Stenbruddet Latomia del Paradiso og Grotten Dionysos’ øre. Ses herunder. I Grotten er der en fantastisk akustik. Turister bryder ud i sang og det lyder godt.
Herunder ses et af verdens bedst bevarede græske amfiteater. (Teatro Greco). Det er opført 500 år f.Kr.. Om sommeren opføres der klassiske skuespil her.
Efter besøget i det Arkæologiske område blev vi kørt til en parkeringsplads tæt v. broen der fører over til Ortigia. Herunder først broen og dernæst lidt indtryk fra vores gåtur gennem bydelen.
Sluttede af med at besøge kirken der netop holdt bryllupsgudstjeneste.
Herunder Arethusa-kilden som ligger i den sydlige del af byen og ud til Promenaden Lungomare Alfredo. Foruden en masse fine både der ligger til skue, er der også en del restauranter. En af disse besøgte vi og fik den nok bedste frokost vi har fået på hele turen. Udsøgt. Skønt.
Lørdag den 24. september. var dagen igen til egen disposition.
Poul havde længe talt om at han gerne ville til Catania hvor »Det historiske museum for landgangen på Sicilien 1943« ligger. Det er dedikeret til den allierede landgang på Siciliens sydkyst den 10. juli 1943. Invasionen af Sicilien betragtes som begyndelsen på Italiens befrielse fra fascismen.
Ernst og Anne-Marie ville gerne med så vi tog vores bil til en fælles tur. Herunder en google oversættelse fra nettet af lidt baggrund for missionen 10 juli 1943. (ikke perfekt oversættelse, men dog forståeligt)
I begyndelsen af 1943 blev den britiske premierminister Winston Churchill og den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt enige om en fælles invasion af Sicilien. »Operation Husky« skulle ramme det tyske rige og dets allierede Italien på et sårbart sted, lægge pres på Italien for at forlade krigen og rydde transportruter over Middelhavet. Den 10. juli 1943 kl. 2.45 landede den britiske 8. armé ledet af general Bernard Montgomery og den amerikanske 7. armé under general George S. Patton på Siciliens sydkyst. De amerikanske tropper landede i Gela-bugten, mens de britiske tropper landede mellem Pachino og Syracuse på den sydlige spids af Sicilien. Tilstedeværelsen af tyske tropper var blevet reduceret, fordi deres militære ledelse faldt for »Operation Mincemeat«, en vildledningsoperation fra den britiske efterretningstjeneste. Alligevel, de allierede blev mødt med voldsom modstand på Sicilien, over for mindst 40.000 tyske soldater og vanskelige klimatiske forhold – faktisk overvejede general Patton at trække sig tilbage allerede 24 timer efter landingen. Alligevel på grund af mange faktorer, såsom de italienske soldaters krigstræthed og hærens uorden efter Mussolinis fald den 25. juli, var de allierede i stand til at rykke frem til Messina – porten til det italienske fastland – inden den 17. august. Sicilien var blevet erobret. Selvom de tyske tropper formåede at trække sig tilbage til fastlandet, var invasionens succes et vigtigt strategisk skridt for de allierede. Italiens nye regeringschef, Pietro Badoglio, hævdede, at Italien ville fortsætte krigen som Tysklands allierede, men den 28. juli blev han enig med kong Vittorio Emanuele III om at kontakte de allierede for at indlede våbenhvilen.
Det er et meget imponerende museum, hvor meget er levendegjort ved at man har opbygget kulisser man bevæger sig rundt i. Huse der er ved at styrte ned om ørene på en.
På tilbagevejen kørte vi tæt på Etna igen og denne gang var der bedre sigt, så selvom billedet er taget langt fra ses vulkanen fint.
Søndag den 25. september var sidste dag vi alle var samlet. Mange begyndte ned pakningen, planlagde hjemturen og begyndte at gå rundt og sige farvel til hinanden. Vi planlagde også hjemturen, men vi havde lyst til at se mere af Sicilien så vi søgte andre blandt gæsterne, der havde samme ønsker. Heldigvis ville Gurli og Preben fra Frederikshavn og Anne-Marie og Ernst fra Fly også gerne bruge flere dage på øen så det fik vi til at blive til virkelighed. Men inden skulle vi nyde den sidste dag.
Vi havde hørt mange tale om den lille by Savoca som ligger på en bjergtop lige bag ved os. Spændende køretur derop og en turistattraktion at besøge. Vores viden om film er begrænset så stedet sagde os ikke noget, men de der kender filmen Godfather vil vide at nogle scener er blevet optaget på Bar Vitelli som netop ligger i Savoca. Vi brugte et par timer på turen og nød oplevelsen. Det er så måske også den dyreste is og kop kaffe vi har nydt på hele turen, men vi var jo nød til at sidde på baren.
Vi skulle sige farvel til hinanden med manér. DCU-Standeren skulle stryges og vi skulle synge en afsluttende fællessang. Dertil skulle vi som vist er tradition spise en fælles middag i campingpladsens restaurant. Sådan en eksisterede bare ikke på denne campingplads, ja der var end ikke et overdækket lokale vi kunne sidde i. Men alligevel blev der stablet en fin middag an til os. Camping”mutter” (en ung handlekraftig pige) fandt nogle, der ville komme med maden og anrette den på stedet. Vi kom selv med vores egne borde og stole og vi brugte vejen til at stille op på. Desværre var vejrguderne ikke helt med os. Vi nåede ikke at sætte os inden det begyndte at regne, men heldigvis var det kun en byge så aftenen druknede ikke. Der var også arrangeret lokal spillemands underholdning som det også fremgår af nedenstående billeder. Skøn afslutning på en helt igennem dejlig tur.
Med lokale musikere. Dejligt indslag
Mandag den 26. september var i sandhed en opbruddets dag. Der blev trykket mange hænder og sagt tak for en helt fantastisk tur. Farvel og tak for denne gang.
Vi, der var med for første gang på en sådan tur, kan ikke andet end beundre de 4 personer der har sørget for at alt er lykkedes så perfekt. 100 mennesker, 50 campingvogne, nye campingpladser hver uge, nye busser, nye guider, Italien som land, der ikke altid er let at navigere i og lave aftaler med. ALT klappede, og altid har de smilet. TAK Harry, Anne Birthe, John og Kirsten. Vi deltager gerne igen i en tur.
Fortsættes i del 7 – Hjemturen