Vi nåede ikke tilbage til Østrig før vi blev klar over at situationen var så alvorlig at det var dumt at tage de 1200 km for blot at pakke sammen og køre tilbage. Alle vore ejendele, campingvogn, tagboks og skiudstyr ligger på campingpladsen i Bad Gastein. Der bliver det til vi igen kan køre frit over grænserne. Måske til maj…
Vi ændrer plan for vores fortsatte rejser
I vores oprindelige rejseplan skulle vi i maj og juni besøge Spanien og Portugal. Det har vi opgivet.
I stedet har vi booket tur til Folkemødet på Bornholm til juni med Dansk Campingunion. Det har længe været på vores ønskeliste, men ikke noget vi forestillede os skulle opfyldes i år.
Vi håber Sydeuropa er åbnet op for turister, når vi når juli måned så vi kan begynde den sidste tur i denne omgang. Vi har meldt os til en 4 ugers tur til Sicilien, igen med Dansk Campingunion. Forud for denne tur tager vi lidt ferie sydpå med Anders og Emil.
Vi slutter vores store Europatur i München til Oktoberfest ultimo september.