Som sædvanlig mødte vi ved ankomsten til grænsen en længere kø af biler, der skulle pas- og toldbehandles for at komme ud af landet (Montenegro), men bortset fra ventetiden glider det nu fint hver gang og vi bliver som turister meget pænt behandlet.
Vi skulle efter 1. grænseovergang over en træbro med en vægtbegrænsning på 5 tons. Ingen reagerede på vores vogntog, som vejede lidt mere! Vi kom godt over floden til en tilsvarende kø for at komme ind i Bosnien og Hercegovina. Efter at formalia var overstået kom chokket: 17 km vej med 2 meter bred asfalt, dvs. at vi kunne have enten højre eller venstre side på asfalten og den anden siden i rabatten! Så vi fik en lang tur med lav fart og en mega lang kø bag os, da det ikke var til at overhale! Men da vi har oplevet lidt af hvert, klarede vi også dette! Det er vel at mærke en officiel Europavej E 761!!!
Resten af turen til Sarajevo gik fint. Vi ankom og blev fint indkvarteret på campingpladsen i udkanten af Sarajevo. Her fik vi bykort og forslag til ture i byen og området omkring, som vi fik studeret om aftenen.
Sarajevo
Poul havde besøgt Sarajevo i 1965 på en campingtur med sine forældre. Og glædede sig meget til gensynet med byen, der dengang havde et meget orientalsk præg. Så næste morgen tog vi ind til centrum og bookede 2 ture og gik en kort tur (af hensyn til Kirstens fod) i den gamle genopbyggede basar (blev ødelagt under krigen i 1992-95).
Sidst på formiddagen skulle vi på første bytur med en 45-årig mand som kørte os rundt i byen og fortalte om livet i perioden 1992-95, hvor Sarajevo var belejret af serberne, som lå på bakkerne rundt om Sarajevo og skød på alt og alle inkl. civile. Over 100.000 indbyggere blev i den periode dræbt af serberne.
Vi så tunnelen “Tunnel of hope”, som blev bygget under lufthavnen, som FN havde besat og dermed delt byen i 2. Gennem tunnelen transporteredes i 1½ år alle forsyninger mellem de 2 bydele. Det anslås at mere end 2,5 millioner har passeret gennem tunnelen.
Vores guide havde selv været igennem den 2 gange ugentligt for at hente forsyninger til hans familie. Den var ca. 800 meter lang 1 meter bred og 1,6 meter høj og lå 5 meter under start- og landingsbanen i lufthavnen uden at FN vidste noget. Og den blev bygget på 4 måneder og 4 dage i 1994, idet serberne skød på indbyggerne, hvis de forsøgte at passere over jorden.
Han fortalte om livet, kampen om at skaffe føde, brændsel og frygten for at en granat raserede ens hjem. Han viste sit ar på benet frem, hvor en granatsplint havde sendt ham 14 dage på hospital efter at være gået tværs igennem benet.
Herunder vist de 25 m af tunnelen der er tilgængelig nu. Th Kirsten som tydelig fylder godt i den lille tunnel. Der blev også meget hurtigt arrangeret ensretning. På nogle tidspunkter kunne man gå fra den ene side og andre fra den anden. Man trak også levende dyr med gennem, dog kun på str. med får. Man forsøgte sig med en ko, men opgav.
I Sarajevo ligger der stadig mange boligblokke, hvor kun skelettet er tilbage med resterne af ydermurene. I andre boligblokke er der en eller flere lejligheder, der ikke er genopført endnu og andre, hvor man kan se at der er bygget og sat i stand indefra, men den udvendige istandsættelse stadig mangler. Og det er efter 25 år…
En helt fantastisk rundtur med et øjenvidne, der har set og oplevet på sin krop, hvad det vil sige at være civil i en grusom 3 års krig.
Srebrenica
Næste dag blev vi afhentet kl. 08:00 på campingpladsen af en yngre mand, der viste sig at læse jura på universitetet i Sarajevo. Han kørte os og en anden deltager mod nordøst til byen Srebrenica, som før krigen var en mindre by med en stor fabrik, der fremstillede bilbatterier samt havde en række miner, der udvandt sølv. Under krigen etablerede FN en fredszone i området incl. denne by, hvor man garanterede beboerne og flygtninge sikkerhed. Først var det Canada, der havde FN-styrken, senere overtog Holland ansvaret og havde en større FN styrke her.
I april 1995 begyndte den serbiske hær at indtage området og overtog helt kontrollen med området primo juli 1995 og den Hollandske FM-styrke flygtede til Tuzla for at komme i sikkerhed efter at serberne havde dræbt 2 hollandske FN-soldater og FN løb dermed fra garantien overfor befolkningen. Straks efter opdelte serberne de resterende (15.000 var flygtet videre til Tuzla) beboere i mænd og kvinder. I dagene 12-15. juli 1995 myrdede Serberne 8.372 mænd, den yngste et spædbarn, der var 2 dage gammelt.
FN arbejder stadig på at finde og identificerer de sidste ca. 1.500 af ofrene og begrave dem på den fælles gravplads i byen Srebrenica overfor den gamle batterifabrik, der var de hollandske FN styrkers hovedkvarter. Da vi var der, var der i dagene forinden, begravet små 15 ofre, der var blevet identificeret.
Holland føler stor skyld for hændelsen og blev tidligere i 2019 af menneskerettighedsdomstolen erkendt medansvarlige for situationen ved ikke at have grebet ind overfor serberne. Franskmændene har også et medansvar da de sad med den øverste ledelse og egentlig havde lovet indsættelse af luftangreb mod serberne, men fortrød og gjorde ingenting, hvilket serberne opfattede som frit lejde til at gøre hvad de ville. En række serbere fra præsident til soldater er siden blevet dømt for krigsforbrydelser.
Tænk det er mindre end 25 år siden at noget sådant er foregået for øjnene af os i den civiliserede verden!
Besøget gjorde et stærkt indtryk på os 4, der var i bilen og turen retur til Sarajevo var præget af tavshed og eftertænksomhed.
Mostar
Efter disse stærke oplevelser måtte vi løsrive os og komme videre til byen Mostar som Poul også havde besøgt i 1965. Så han glædede sig til at se den gamle bro (genopbygget/rekonstrueret efter at serberne havde skudt den i stykker under krigen i 1992/95). Ud over at være en flot bro fungerede den i 1965 og i dag som springtårn for vovehalse. I 1965 blev der sprunget på hovedet, i dag alene spring på benene.
Som i Sarajevo var basaren her i dag 100% orienteret mod turister, hvilket ikke gør den så spændende som i 1965.
Efter et par timers besøg var det tid at finde bil og campingvogn, (parkeret 2 forskellige steder!) og komme videre mod dagens mål, Split i Kroatien. Det betød endnu en grænsepassage. Denne gang mellem Ikke EU-land og EU-land☹. Og samtidig tilbage til fri telefoni😊 og fri data😊 i henhold til EU-reglerne. Man kommer pludselig til at sætte pris på EU efter små 14 dage uden for EU og hvor ”3likehome” ikke har aftaler☹!