8. Blue Mountains – Nordvest for Sydney

Endelig en rigtig badetur

Ved afrejsen fra Sydney havde vi besluttet at nu skulle vi have en dukkert i havet. Bondi Beach er svær at komme til med vores store bil, så på vejen væk fra campingpladsen besøgte vi Manly Beach. En skøn sandstrand og vand der svalede os af. Vi fik en god dukkert. Indtil nu havde vi kun badet steder i North Territorie som var krokodillesikrede (ved vandfaldene)! Resten af turen har været præget af klipper og skov.

Efter dukkerten startede turen op til Blue Mountains. De blå bjerge har fået navnet efter det blålige skær der ligger over skovene, som en varmedis, og skulle stamme fra fordampningen af olien fra eukalyptustræernes blade Vi stoppede ved Glenbrook og fik fantastisk god hjælp til at tilrettelægge netop vores tur på et lokalt turistkontor ved hovedvejen. 

Wentworth Falls

Vi startede med at se Wentworth Falls, fra en flot platform som var bygget til formålet, men som krævede ca. en times gåtur i 37⁰C varme. Så vi var godt slidte og tørstige da vi kom tilbage til bilen selvom vi hver havde drukket ca. ½ liter væske på turen.

• 

• 

• 

De tre søstre

Herefter gik turen til Katoomba og Scenic World som er et udviklet turiststed med 2 gondolbaner og et tog der kørte ned ad bjerget i en vinkel på 55^o af bjerget. Fra alle 3 baner kunne ”De 3 Søstre” ses og fotograferes.

Toget var lidt specielt, idet som turen gik nedad, kunne man elektrisk vippe sædet til en passende vinkel. Det var grænseoverskridende stejlt og uden nogen form for sikkerhedsbælter måtte man holde sig fast som man bedst kunne.

Også her fik vi gået en del, dog heldigvis i skygge af træer det meste af tiden. Det var svært at tage billeder i toget og gondolen så lidt u-prof. billeder

• 

• 

• 

”Free Camp”

På turistkontoret havde vi fået anvist flere ”frie campingpladser”, dvs. gratis pladser hvor det kan overnattes, i Megalong Valley. Vi valgte en plads der lå dybt inde i en skov, så Kisten troede, at vi var på en forkert rute indtil den efter meget lang tids kørsel dukkede op. Et ganske fint sted og en fantastisk Naturoplevelse ude i nowhere.

I det hele taget er mobiltelefondækning og WIFI et næsten ubekendt begreb i Blue Mountains. Kun de større steder og byområder havde vi stabil dækning. (Det skulle vi erkende da vi dag 3 punkterede.)

Livet på en sådan plads er specielt, idet folk ankommer ca. kl. 19:00 +/- 1 time og stiller op og laver mad og får spist. Ca. kl. 21:00 er det mørkt og da der ikke er strøm eller lys går folk i seng meget tidligt. Om morgen begynder livet omkring kl. 06:00 hvor naturens lys dukker op.  De sidste kommer dog først ud af teltene/bilerne når kl. er 09:00, så der generelt dømt ferie i stilhed og med naturens lyde samt oplevelse af diverse dyrebesøg på pladserne. I forhold til Danmark svarer det til de Sheltere der er opstillet og kan benyttes. Hernede er det dog telte og biler der benyttes.

• 

• 

• 

• 

Jenolan Caves

Næste morgen gik turen til Jenolan Caves. Dvs. først skulle vi den lange tur tilbage igennem skoven fra Campen og til hovedvejen. Efter en kort tur på hovedvejen skulle vi dreje fra, dvs. køre lige ud. Her stod et skilt med advarsler som vi ikke fik læst. I givet fald var vi muligvis ikke kørt turen. Nå, men vi begav os at sted og de første km gik fint. Herefter blev vejen utrolig smal og med et 7,5 meter langt og 2,5 meter bredt køretøj var der i svingene ikke meget plads at give væk af. Meget, meget heldigt mødte vi kun få modkørende og på de helt rigtige steder, hvor det kunne lade sig gøre at passere hinanden.

Men vi kom godt ned til Jenolan Caves, dybt, dybt nede i en kløft. Et ca. 110 år gammelt sted som har været udflugtsmål for både Sydney og Melbourns overklasse.  Vi kom på en fin rundtur inde i ”Lucas Cave” (Drypstens hule – svarende til Postoejna Grubberne i Slovenien) på knap 2 timer. En stor oplevelse og med en spændende guide der flot fik fortalt om stedet hemmeligheder og vist os lysets spil og limstenens opbygninger.

• 

• 

• 

• 

 Efter en svalende is opdagede vi, at der var kørselsregler så busser og biler som vores skulle køre i kortege ned til stedet, hvilket der var afsat 1½ time til hvor vejen var spæret modsat. Det opdagede vi bare ikke!

Vi tog den anden vej fra stedet, som var kortere men også smal og med sving og kom godt op og derfra tilbage til Landevejen. Vi havde et mål kort herfra på en rigtig campingplads i håb om Wifi. Men pladsen var fyldt op, så vi planlagde at køre 50 km videre til den næste Campingplads.

Punktering

Vi nåde dog kun 12 km af turen før det lød et gevaldigt ”bum” og med mystiske lyde efterfølgende. Da vi efter et par hundrede meter kunne stoppe, hvor autoværnet ophørte, opdagede vi at det ene af 2 dæk på højre baghjul nærmest var ikke eksisterende, det andet havde mistet meget luft. Grundet Nationaldag og lørdag opfordrede udlejningsfirmaet os til at prøve at skifte selv.  Efter vores vurdering kunne vi ikke få donkraften derind, da bilen var sunket for meget ned på det næsten flade dæk. Og derudover skulle det ske delvist ude på hovedvejen, hvor biler kom med ca. 100 km i timen. Det var ikke betrykkende. Så vi bad bilfirmaet skaffe hjælp. Den kom en time senere. De 2 mænd turde ikke gøre det på stedet af samme årsag som vores bekymring, men den enes kammerat var ejer af en ejendom 100 meter fra stedet hvor vi kunne liste os hen og parkere.

Vi fik fin hjælp til at få monteret reservehjulet og pumpet det delvist flade dæk op og med en formaning om at vi hurtigst muligt skulle få mere luft i dækket og fremskaffe et nyt reservehjul. Samlet tid til at få kontakt til firmaet (måtte gå et stykke væk fra bilen for at få mobildækning) vente og få skiftet dæk var 3 timer.

Weekend og efterfælgende national helligdag mandag gav os 3 dage vi ikke kunne køre langt. Vi fandt en dejlig stille campingplads og brugte søndagen til store vaskedag og så kunne vi jo også lige tillade os at stå op kl. 03:30 mandag morgen og se Håndbold finalen. Flot kamp der sluttede da morgenlyset væltede ind i Camperen. Men det lykkedes os at falde i søvn og sove længe mandag.

Tirsdag morgen kørte vi så ca. 50 km til en større by med et stort dækfirma. På 40 minutter aftalte de alt med udlejningsfirmaet, skiftede reserve hjulet, satte et nyt dæk på og fik repareret det ”sivende dæk” så vi er fint kørende igen.  Fantastisk flot hjælp.

Putty Road og Hunter Vally

Straks efter fortsatte vi ad den rute som turistkontoret også havde anbefalet os  ”Putty Road”.  En ganske flot tur op og ned igennem bjergene på knap 200 km. Og med en enkelt lille cafe undervejs. Her stoppede alle og spiste eller kom på toilettet eller som os fik en is.

Det var en oplevelse at køre denne rute igennem. Her kørte også en del lastbiler. Da vi kom ned fra bjergene til en flad slette, var det første vi mødte en ”Mindelund” for omkomne chauffører på ”Putty Road”, så helt ufarlig var ruten ikke.

For os gik turen videre til Hunter Vally, som også anses for at være et af Australiens bedste vindistrikter.

Vi besøgte også her et Winery for at smage og supplere vores slunkne beholdning af vin! De er lige gået i gang med årets høst af druer så der var livlig aktivitet.

Igen overnattede vi på en fri campingplads. Vi skulle tidligt op og videre som en transportdag Nordpå, til Nord for New Castle, til ”Elizabeth Beach” hvor vi igen havde fundet en campingplads uden Wi-Fi, så telefonerne kommer til at lægge datakapacitet til igen, hvis denne opdatering skal på nettet i dag (det lykkedes så ikke)

Lidt fakta:
Vi har nu rundet den første måned i Australien. Vi har gået 150 km på diverse arrangerede og improviserede små ture og kørt 5.111 km (heraf de 1.600 km i Hundai’en fra Darwin til Alice Spring) Temperaturen har svinget mellem 22-24 grader og op til 47 grader. De seneste dage har vi i bjergene haft 34-39 grader. Vi har også haft et par dage med regnbyger. Oftest kommer bygerne sidst på dagen hvor varmen bliver ulidelig, så torden og endelig regn. Næste morgen atter sol.

Vi er nu 2400 km fra Cairns i direkte vej og vi har 24 dage tilbage med camperen, så vi har masser af tid til svinkeærinder. I hører fra os igen når vi har mere på hjertet.