Kosovo med hovedstaden Pristina er Europas yngste stat fra 2008 efter i perioden 1999 til 2008 at være underlagt FN. Der er stadig ca. 4.000 NATO-soldater (herunder 40 danske) i landet for at holde Serberne adskilt fra den øvrige befolkning.
Vi kom fint til Kosovo, men de har ikke bygget grænsepassagen til 2,50 cm brede campingvogne.Vi kom fint frem til boksen og fik vist pas m. v., men vi kunne ikke komme ud, da det krævede at campingvognen skulle drejes. Så vi måtte koble af efter at 4 politifolk i hver sit hjørne kommanderede højre og venstre, uden at det gik op for dem at det ikke kunne lade sig gøre. Så vi afkoblede, flyttede bilen en meter frem og fik politifolkene til at dreje vognen på stedet, hvorefter vi igen kunne koble til bilen og køre ud med 1-2 cm luft i hver side! Spændende! Herefter kunne vi køre videre mod Pristina. Den første del en ad en smal hovedvej som var under udbygning til motorvej og den sidste del ad en flot motorvej.
Ved ankomsten til Pristina, så vi en større virksomhed med en tom P-plads og kørte derind og fik tilladelse til at stille campingvognen et par timer. Vi tror at de satte folk til at holde høje med den. Sådan virkede det.
Herefter tog vi på bytur til Centrum og fandt en god P-plads. Herfra startede vi en gå tur rundt i byen omkring torvet og basaren, som er meget stor og sælger både nye og brugte ting. Desværre var fortovene lidt ujævne og med små trin som krævede stor opmærksomhed. Kirsten’s opmærksomhed smuttede et øjeblik så hun vrikkede om på foden, som stadig ca. 8 dage efter er hævet og med grimme smerter. Så Kirstens bytur endte på en stol, mens Poul fortsatte alene og senere kom med bilen og samlede hende op ved stolen!
Desværre har vi ikke billeder fra den øvrige by, men det var smalle gader og mange biler
Turen fortsatte herfra mod Montenegro ad smalle Europaveje, men det gik ganske pænt. Kosovo er forholdsvis fladt eller måske mere nøjagtigt, bjergene ikke særlig høje.