Montenegro – høje bjerge overalt – Kirsten og Pouls rejseminder

Vi ankom til vores planlagte campingplads sidst på dagen efter en meget lang køretur.

Køreturen var ikke kun lang den var også udfordrende og stakkels Poul fik ingen afløsning ved rattet. Kirstens højre fod er uegnet til bilkørsel

Campingpladsen var en utroligt fin familieplads, med el, vand og afløb på hver plads. Vi kunne samtidig spise forret (salat) og hovedret inkl. en 0,5 liter øl for 60 kr. per person. Så vi holdt fri i køkkenet et par dage….

Kirstens forstuvede fod krævede lidt ro, så vi blev der 3 dage med lidt køretur ud i naturen og lidt indkøb i en nærliggende by. Der blev også tid til at få trænet fotooptagelser med vores drone.

Udklip fra Pouls første forsøg med optagelse fra dronen.

Familien på stedet behandlede i øvrigt Kirstens fod med naturmedicin i form af hvidkålsblade på hævelserne og indbundet i elastikbind. Om hvad der skabte effekten i form af mindre blodansamling er ikke godt at vide, men foden blev mere normal at se på inden for de 3 dage det skulle behandles, men smerten tog det ikke.

Kirsten med “stok” (kamerafod) på en af vores små udflugter

Montenegro er ét stort bjerglandskab med tilsvarende dale, så vi oplevede at det er meget små landbrug med f.eks. få køer, geder etc. samt meget skov, hvor der fældes en del stammer og plantes nye træer. Herudover satses der på turister med mountainbikes og riverrafting i stor stil med tilhørende restauranter og overnatningsmulighed.

Et meget venligt land som øvrigt som det eneste af landene på Balken undgik krig i 1990-1999. De smuttede under Serbernes radar og slap ud af det gamle Jugoslavien.

Efter det afslappende og spændende ophold på familiecampingpladsen var det tid til at komme videre mod næste mål, Sarajevo i Bosnien Hercegovina. Vi blev anbefalet en længere vej end planlagt og kom på den måde igennem hovedstaden Rodgorica. På turen til hovedstaden kørte en motorcyklist galt 500 meter foran os og røg ud over vejsiden og lå ca.20 meter fra vejen 25 meter nedenfor i ulykkeligvis i død tilstand. Vejen blev lukket i 3 timer af politi og brandvæsen mens de ventede på en mobilkran der kunne flytte motorcyklen væk fra ham, så de efterfølgende kunne løfte ham op på vejen og transportere ham væk. De mindre biler havde mulighed for at vende og køre en omvej, medens lastbiler, busser og campingvogne blot måtte holde og vente til der var ryddet op. Så vi overværede det desværre på meget tæt hold.

Alt redningsudstyr kørt i stilling. Meget trist indslag på ferien

Vejen fra Rodgorica til grænsen til Bosnien Hercegovina var ganske fin, men meget op og ned samt mange sving på en meget kurvet vej der blot fulgte klipperne.

Næsten oppe fornemmer man den storslåede natur og efterfølgende nedad langs klippesiden

Her anes et lidt større areal med noget der kunne minde om landbrugsjord

Fantastisk natur jo tættere vi kom på Bosnien Hercegovina

Vi skulle over broen og ind gennem tunneller ala den der skimtes i venstre siden af broen lidt oppe

Vi kom i voldsomt regnvejr på en del af turen. Her er vi standset fordi en ungarnsk bil er stoppet op med højre forhjul punkteret. Vi fornemmede at de ikke havde værktøj til at få boltene løs og da vi belært af egen erfaring har fået godt værktøj trodsede Poul regnen og hjalp dem. De var meget taknemmelige og fik hurtigt et reservehjul monteret.

Ganske få kilometer herfra rammer vi grænsen til Bosnien Hercegovina til helt andre udfordringer – vejmæssigt.

Skriv et svar Annuller svar