Den 26. juni om morgenen var vi klar til afgang på turen til Sydeuropa. Vi var færdige med at pakke sent om aftenen dagen før og fandt afslutningsmæssigt en mindre problemstilling (døren kunne ikke låses!) på campingvognen. Det skulle rettes inden vi tog afsted. Vi kørte kl. 06:30 og besøgte værkstedet kl. 07:00 og fik justeret/smurt låsen på 3 minutter, hvorefter vi startede turen sydpå ad E45 til Padborg for en sidste tankning i Danmark (bilen har en tank på 100 liter, så vi kan ved campingvogns kørsel nøjes med 2-3 tankninger yderligere på turen til Grækenland). Hos Fleggaard fik vi byttet de 2 gasflasker, så vi kan klare os med dansk gas det næste lange stykke tid. Endvidere fik vi suppleret med lidt mundgodt til den knap 3.000 km lange tur.
Vi fortsatte over Hamborg, Hannover, Braunschweig, Magdeburg, Leipzig, Dresden til Tjekkiet og fortsatte forbi Prag. Her tog vi en overnatning på en fin rasteplads, hvor vi var heldige at kunne bakke ind mellem 2 store lastbiler og fik nogle gode timers søvn.
Få biler, fint vejr at køre i
Næste morgen fortsatte vi over Brno til Slovakiet forbi Bratislava og ind i Ungarn og videre forbi Budapest og videre til Serbien og den første større grænsekontrol med kilometervis af lastbiler i kø. Pludselig mindes man rejserne til Sydeuropa for 50 år siden, med lange ventetider ved hver grænse og en aktuel glæde over EU-samarbejdet omkring grænser, og forstår nu igen betydningen af åbne grænser. Efter en lille times ventetid havde vi passeret grænsen og fortsatte ad motorvejen til Beograd og lidt forbi denne til en rasteplads/tankstation, hvor vi fik en fin plads blandt lastbilerne (de er 18 meter lange og vores vogntog er 14 meter, så det er reelt der vi skal parkere, hvis der ikke er specielle P-områder til Campingvogne). Igen fik vi nogle gode timers søvn i campingvognen.
Næste morgen glæder man sig igen over køleskabet, hvor vores morgenmad og frokost er opbevaret og holdes på køl under køreturen. Så igen fik vi et godt morgenmåltid og var så klar til det sidste stræk ned til Agia Anna i Grækenland, som det er planen at ankomme til i løbet af aftenen.
Man kan jo glæde sig over EU igen, idet EU har medfinansieret motorvejene ned over Balkan (i ikke EU- lande) for at binde Grækenland sammen med EU. Og det nyder vi godt af her. Så vi kører på fine motorveje med en trafikbelastning der er væsentlig mindre end i Nordjylland!
Igen fortsatte turen ad motorvejen med de 100 km i timen vi må køre med vores vogntog til sydenden af Serbien, hvor man kommer til et nyt ikke EU-land, Nordmakedonien. Også her varsles grænsen med skilte, med advarsel om køer på motorvejen. Ganske rigtigt, kort efter dukkede kilometervis kø af lastbiler op. Heldigvis kunne vi køre udenom og kom til den Serbiske grænse, hvor 4 bilkøer er et par hundrede meter lang ventede. Da vi er godkendt ud af Serbien starter den nye kø til Nordmakedonien på ca. 100 meter. Efter en rum tid var det vores tur til at komme igennem og få kontrolleret papirer. På trods af meget forarbejde fik vi inddraget vores pas og blev kørt til side. Hvorfor, jo i ikke EU lande skal man stadig have grønne forsikringsbeviser med. De kan bestilles på forsikringsselskabernes hjemmeside. Men på Trygs hjemmeside kan man ikke bestille til campingvogne. Ved en opringning til Tryg før turen, blev vi misinformeret om, at det skyldtes at reglerne var ændret, så at der fremover alene skal grønt forsikringsbevis på bilen, da dens ansvarsforsikring dækker trailere. Men som de sagde i Nordmakedonien, gælder det nok i Danmark, men ikke hos dem! (og det viste sig ved en efterfølgende kontrol hos Tryg, at Nordmakedonien havde ret og at Tryg havde givet forkert information, som i skrivende stund ikke er rettet 15 dage efter, på deres hjemmeside).
Vi fik valget mellem at skaffe et Grønt forsikringsbevis (hvilket kan tage 14 dage) eller købe en lokal ansvarsforsikring på Campingvognen til 50€ for 10 dage, hvilket vi skyndsomt fik gjort. Den havde vi så glæde af i de 3 timer det tog at køre igennem Nordmakedonien. Vi nåede igen en grænse og brugte en ½ time på at komme ud af Nordmakedonien og ind i EU-landet Grækenland.
Også her kunne vi fortsætte ad flotte motorveje med ekstrem lidt trafik på, så man følte at man havde vejene for sig selv. Herfra var der 360 km til vores slutmål, men grænsekontrollerne havde forsinket os, så vi kunne ikke nå en planlagt færge der sejlede sidste tur kl. 18:00 (genvej) og måtte i stedet planlægge med en anden færge kl. 20:00, men det gav os ca. 100 km ekstra kørsel. Omvendt nåede vi frem og fik lidt mad på en Taverna på havnen før afgang.
Solnedgang ombord
Vi ankom til halvøen, hvor vi skulle bo kl. 21:00, hvor mørket netop faldt på! Vi skulle køre ca. 60 km. på små smalle bjergveje med en 2½ meter bred campingvogn. De få biler vi mødte fik sig en overraskelse, når det gik op for dem hvad de mødte!
Vi kom fint frem til campingpladsen efter 2.978 km kl. 22:30. Her tog meget venlige mennesker imod os og var lidt bekymrede over vores lange campingvogn. De havde frem til nu kun haft 6 meter vogne på området og vores var 9 meter. Vi fandt hurtigt et sted, hvor vi mente vi kunne være. Så vi parkerede og fik en fin nats søvn.
Efter morgenmad næste dag flyttede vi campingvognen pænt på plads og fik rejst fortelt og solsejl samt indrettet dette med sovetelt etc. Herefter var det meget varmt og en dukkert i et af de 4 svømmebassiner på pladsen måtte afprøves. Efter lidt afslapning prøvede vi også at få aftensmad på et af de 4 spisesteder der er på pladsen.
Græsk Aftensmad med rødvin
Pladsen har også en mindre købmandsbutik. I de efterfølgende dage fandt vi 4 ”supermarkeder” (oversat til dansk en mindre landhandel, som de så ud for 30 år siden i DK) og en masse små spisesteder, Taverna ‘er, inden for en radius af 2 km så vi ville ikke komme til at lide nød!
Så den 29. juni var vi nu på den planlagte rute og sted. Desværre som beskrevet i tidligere indlæg blev vores afgang udsat, så vi har en 2 måneders tur til gode til Polen, Tjekkiet Slovenien Ungarn, Moldova Rumænien og Bulgarien.
Søndag den 30. juni oprandt, en spændende dag, idet vores 2 børnebørn Valdemar og Sofie med deres far Martin (som følge) kommer til Athen. Vi kørte de 160 km til Athens lufthavn (70 km på landeveje og 90 km motorvej) og fandt nemt en korttids p-plads lige ved ankomsthallen.
Med vores Dannebrogsflag i hånden fandt vi stedet hvor de skulle komme ud. Medens dørene var åbne kunne vi vinke til hinanden. Efter lidt tid, havde de fået bagagen og det kom til et glædeligt gensyn og for dem til en varm dag.
Vi kom hurtigt afsted mod campingvognen og i en større by (60 km fra campingvognen) stoppede vi ved et lidt større supermarked og fik købt ind. Efter deres forhold øjensynligt i større mængder end sædvanligt, for købmanden var så glad at vi fik en flaske lokal rødvin oven i handlen.
Straks efter ankomsten var der 2 børn der trængt til nedkøling, så svømmebassinerne blev straks taget i brug og var stort set kun ubenyttede i nattetimerne den næste uge!
Stille Sofie med bælte og plade. Det fortsatte ikke ret længe!!! og Valdemar i evig kamp om gummibåd eller andet der kunne leges med. Begge er de kæmpe vandhunde.
Vi brugte næste dag en halv dag på en lokal udflugt for at se et vandfald med bademulighed nedenfor. Valdemar gik her på fisk- og insekt jagt og fik fotograferet lidt af dem.
Næste dag havde vi planlagt kombineret udflugtsdag til Athen samt hjemsendelse af Martin. Athen er et mareridt bilmæssigt og p-mæssigt. Vi havde i forvejen fundet et p-hus meget tæt på Akropolis og her placerede vi bilen og gik op til Akropolis og kom rimeligt hurtigt igennem køen. Vi fik en fantastisk oplevelse og kom det hele rundt, før det blev for varmt. (næste dag blev Akropolis lukket kl. 12:00-17:00 p. g. a. varme højere end 36o).
Bagefter fandt vi en taxa som vi hyrede til at køre os forbi Zeus’s tempel og videre til det 2.500 år gamle Olympiade Panathinaiko Station som blev set og fotograferet.
Desværre løb tiden ud, Martin skulle afleveres i lufthavnen, så vi kørte i taxa’en retur til P-huset, hentede bilen og kørte gennem de smalle gader med parkerede/aflæsende biler overalt. Godt man har en GPS der hurtigt kan lave en ny rute, når man er nødt til at vælge en anden vej!
Der blev kysset og sagt farvel til Martin, hvorefter det var retur til campingvognen, dog med et stop i en helt nyåbnet kæmpe Lidl butik på vejen.
Herefter kunne det ikke gå hurtigt nok ”hjem” til svømmebassinet!
Der blev brugt mange timer i poolen. Valdemar oftest under vandoverfladen og Sofie over men i afslappet stil.
Fast punkt på dagens program var dog is pausen…
Mens solen er værst prøver vi at holde os i skyggen og fantasien til leg fejler ikke noget. Der tegnes og fortælles historier og herunder leges Mini Marked
Der blev indfanget og fotograferet insekter. Valdemar elsker at finde, indfange og undersøge/hjælpe alle slags dyr og insekter. Hans konklusion var at i Grækenland er alle insekter større end i Danmark og mange ser mærkelige ud. Til sidst måtte vi dog indføre den regel at de kun kom til forteltet!
Børnene samlede også på fine små sten og specielt på sorte sten, der gemmer på meget varme. De varmede vand på dem og brugte masser af tid på at ordne/sortere dem. IPadsene blev overhovedet ikke fundet frem den uge.
Da mandag oprandt, var det tid at pakke og tage afsked med campingvognen for en tid, idet vi fløj med de 2 børnebørn til København.
Vi ankom planlagt lige før midnat til Kastrup og blev afhentet af Sofie og Valdemars forældre i et glædestrålende gensyn.
Vi kommer først retur den 22. juli. Sammen med os kommer vores barnebarn Emil med vores søn Anders og hans kone Malene. De skal holde ferie sammen med os i knap 14 dage dernede.
Kirstens mor er desværre tilbage på Skejby Universitets Hospital for en kort bemærkning. Efter en hjerteoperation kan der åbenbart godt være lidt ustabilitet i blodet og hendes var blevet alt for tyndt. Lægen turde ikke have hende i eget hjem. Det er nu fint igen og hun bliver udskrevet mandag. Vi håber at kunne få nogle rolige dage med hende inden vi igen drager afsted igen.