Skip to content

Kirsten og Pouls rejseminder

Du er velkommen til at følge os

Menu
  • Godt nytår 2022/23
    • Godt nytår 2021/22
    • Glædelig jul og godt nytår 2020/21
    • Godt nytår 2019/2020
  • Vi rejser stadig….
    • Vi rejser stadig, men ikke hele tiden…
  • Australien & New Zealand
    • Australien & New Zealand
      • Rejseplan Australien og New Zealand
      • Fakta om rejsen – efter hjemkomst
      • Tog-oplevelser Australien og New Zealand
    • Indlæg fra Australien
      • 12. Cairns og Great Barrier Reef
      • 11.Til lands, til vands og i luften – Whitsunday Island
      • 10. Fraser Island
      • 9. Guldkysten og Brisbane
      • 8. Blue Mountains – Nordvest for Sydney
      • 7. Melbourne to Sydney
      • 6. Kangaroo Island, Adelaide – Melbourne
      • 5. URULU – KATA TJUTA og KINGS CANYON
      • 4. Darwin – North Territory
      • 3. Sydney omkring Nytår
      • 2. Godt Nytår 2019
      • 1. Rejsen til Australien
      • Sådan tager vi afsted
    • Indlæg fra New Zealand
      • 4. New Zealand – Auckland og hjemkomst til Danmark
      • 3. New Zealand – Nordøen
      • 2. New Zealand – Sydøen del 2
      • 1. New Zealand – Sydøen del 1
  • Europa
    • Sensommertur, Italien 2022
      • Sensommertur til Italien 2022 – Hjemturen, del 7
      • Sensommertur til Italien 2022, del 6
      • Sensommertur til Italien 2022 – del 5
      • Sensommertur til Italien 2022 – Del 4
      • Sensommertur til Italien 2022 – del 3
      • Sensommertur til Italien 2022 – del 2
      • Sensommertur, Italien 2022, del 1. DCU 5. Kreds 27.8. – 26.9.2022
    • Vintercamping
      • Østrig vinteren 2020
      • Hverdagen – Østrig, vintercamping 2020
    • Efterårstur 2019
    • Rejseplan Europa 2019-2020
      • Vi ridder Corona-stormen af i Danmark i vores sommerhus
      • Østrig
      • Kroatien – Badeferie
      • Bosnien og Hercegovina
      • Montenegro – høje bjerge overalt
      • Kosovo og Pristina
      • Nordmakedonien og Skopje
      • Albanien – en positiv oplevelse og alligevel….
      • 12 dage på Peloponnes
      • Retur til Grækenland efter 2 uger i Danmark
      • Turen til Grækenland og de første 10 dage.
      • Afgang Juelsminde 26. juni med kurs mod Athen
      • Europarejsen udskudt lidt
Menu

12 dage på Peloponnes

Posted on 15. august 201915. august 2019 by admin

Den romerske kejser Nero (i årene 54 til 68 efter Kristi fødsel) tog en beslutning om at adskille Peloponnés fra det græske fastland med en 6,5 km kanal ved Korinth for at skabe et centralt handelscentrum der og en let adgang til sine kolonier i Middelhavsområdet. Men arbejdet gik i stå og først i 1882 blev det genoptaget og gjort færdigt i 1893.

Korinth kanalen

Halvøen blev forvandlet fra en halvø til en Ø og afkortede sejlruterne med ca.370 km. I dag er skibene større og stikker dybere, så den 25 meter brede og 8 meter dybe kanal bruges mest af turistbåde og lystfartøjer, men dem er der så mange af!

PS. Det danske kongeskib sejlede igennem med Kong Frederik d IX ved roret, da de skulle til Dronning Anne Maries og Kong Konstantins bryllup i 1964.

”Øen” anses for at være Grækenlands største turistområde og det kan vi bekræfte. Vi har brugt 12 dag på at se kulturelle indslag og genopleve vores ”Oldtidskundskab (eller oldævl som vi yndede at kalde det)” fra Gymnasietiden og fornemme, hvordan turister fra mange lande kommer hertil med krydstogtskibe, taxaer, vip-biler, Autocampere samt campingvogne. I modsætning til vores hidtidige oplevelser på campingpladsen i øst, hvor der kun var få turister, er der her masser af franskmænd, italienere, grækere, belgiere, tyskere, østrigere samt folk fra Schweitz og alle de tidligere østlande som i dag er med i EU. Vi har kun mødt én dansk autocamper og set 3 danske både hernede. Så Danmark er utroligt underrepræsenteret.

Vi har været i kontakt med og snakket med mange andre turister, har måttet vise vores campingvogn frem for mange af disse inkl. specielt grækere, som øjensynligt er ved at have lidt penge mellem hænderne igen (eller bare er nysgerrige).

Pengene fornemmer vi ikke bliver brugt på miljøet, men nye biler etc. (hvad de også trænger til). Deres affald flyder i store bunker alle vegne og plastik ligger langs vejene overalt. Den indsats vi vil gøre i Danmark på miljøområdet vil uden tvivl kunne bidrage endnu mere for miljøet hernede end i Danmark.

Trist syn der møder os mange steder. Enten ligger affald spredt eller det der ligger samlet som her, er ikke blevet hentet

I de dage vi har opholdt os her, har vi lavet 5 heldagsudflugter som ses på dette kort:

i. Halvøen syd og sydøst for Epidavros
2. Rundtur mod syd
3. Nord til Korinth
4. Vest til Olympia
5. Nord fra Diakofto til Kalavrita

Vores udgangspunkt den første uge var ”Paleá Epidauros” og det antikke Epidaduros som alle der arbejder inden for sundhedssektoren kender til i forvejen. Det er stedet hvor sundhedssektoren blev opfundet. Stedet er hvor terapi og behandling af syge blev startet på Zeus’s tid. Lægekunstens gud Asklépios blev her gjort guddommelig af Zeus for at hente en patient tilbage fra underverdenen. Gudens attribut en stav omslynget af en slange (æskulapstav) er endnu den dag i dag symbol på lægekunsten og stammer herfra.

Asklépios – lægekunstens gud

Når patienter tog herfra var de sunde og raske. Med en uges ophold tror vi at vi så er blevet ekstra sunde og raske og fyldt med energi!

Vores første tur var en dagsudflugt ad små smalle og krogede veje rundt langs kysten af halvøen, hvor vi boede (Argolishalvøen). En fantastisk skøn tur blandt grækere og med lokal mad på tavernerne, som der er langs ruten.

I flere af byerne langs ruten gik vi en tur rundt som billederne fortæller mest om.

Galatas, en lille smukt beliggende by
Ermioni
Man kan altid risikere at få selskab på de lidt mindre befærdede veje

Vi sluttede i Nafplio, Grækenlands første hovedstad (1828 til 1834) før Athen blev det. Efter forskellige udsagn er det landets smukkeste by. Det tror mange øjensynligt og specielt turister, så byen består af turister, tavernaer og souvenirbutikker og det er også hyggeligt at gå en tur på hovedgaden/gågaden, samt se op til borgen, som vi sprang over fordi mørket nærmerede sig og der er 1000 trappetrin op til den (og tilsvarende ned!).

Forsvarsværk ved Nafplio
Venetianere byggede denne borg for at kontrollere havnen i Nafplio
Meget hyggelige gader med meget café liv

Vi spiste en salat inden vi tog tilbage til campingpladsen og fik endnu en svalende dukkert oven på en køretur i ca. 37o.

Meget hyggelig lille restaurant vi måtte besøge
Og en Græsk salat kan man altid spise

Vores 2 tur var en tur ad de små veje til Argos. Byen, der er Grækenlands ældste, ligger tæt på Nafplio. Den har været beboet i mere end 4000 år. Der er ikke meget tilbage fra de tidligste år, men vi besøgte stedets teater, der har plads til ca 20.000 mennesker på 81 stejlt stigende rækker. Det blev bygget i 300-tallet f.v.t. og var et af landets største på den tid. Da vi besøgte det var man ved at gøre klar til forestilling samme aften.

Der gøres klar til forestilling. Her fornemmer man siddepladserne, men stenene er lidt forvitrede så det kan ikke være alle steder det er rart at sidde.
Dagens forestilling. Vi fandt ikke ud af hvad det går ud på men sang er vist det de gør det mest i ved disse forestillinger

Fra Argos kørte vi mod Sparta, byen, der i oldtiden, ’opdrættede’ soldater. Børn var fra 7 årsalderen statens ejendom og man trænede dem til effektive soldater, der deltog i alverdens krige i oldtiden.

Ordet ”spartansk” kommer herfra fordi opdragelsen forgik i  nøjsomhed og med våbenøvelser.

Vest for Sparta ligger Taygétos-bjergene. Vi havde fundet er beskrivelse af en tur gennem dem på ca. 55 km tværs over bjergene. Den var en fantastisk tur, ad en smal vej med tunneller, overhængende klipper, fantastisk udsigt til bjerge og dale. Et sted på ruten er det sted, hvor der er en betagende udsigt over en dyb dal. Det er stedet, hvor byen Sparta i oldtiden eksekverede dødsdomme ved at skubbe den dømte ud over klippen og opleve et dybt fald ned i bunden af dalen, som den sidste oplevelse i livet!

Hårnålesving flot indlejret i skråningerne
Vejen udhugget i klippen
Overalt flotte klippeformationer og små huler i klipperne

Efter ¾ af ruten ligger der (endelig) en taverna smukt i et 90o vejsving i skygge af store træer. Et rigtig hyggeligt sted med god og billig mad.

Her nød vi vores frokost efter anbefaling.
Hårnålesving efter hårnålesving fortsætter

Efter ankomsten til Kalamánta for enden af ruten og besigtigelse af denne, var tiden inde til at tage den hurtigste vej retur til Campingpladsen, for at få dagen sidste svalende dukkert før det blev helt mørkt.

Det bugner også med vindruer man kan købe allevegne og på den direkte tur hjem kom vi forbi disse dejlige vinmarker. Vin køber vi i øvrigt i plastikflasker af den slags vi køber saftevand i, i Danmark

Vores 3. tur var en ”halvdagstur” fra kl. 09:00 til 16:00 til Korinterkanalen og opleve denne (se beskrivelsen i indledningen).

Vi fulgte tre lystbåde på deres tur gennem kanalen. Det går hurtigt da der ingen sluser er.

Bagefter fandt vi det ”Antikke Korinth”, så ruinbyen med resterne af Apollotemplet m. v. der er ca.2500 år gammelt. Byen blev dels ramt af krig og ødelagt af Romerne 146 år før vor tidsregning, men genopbygget af den romerske Kejser Cæsar og så igen ødelagt af 3 jordskælv i år 44, 77 og endeligt i 500 tallet, hvorefter den blev flyttet. I år 52 kom Apostlen Paulus til Korinth og startede en kristen menighed. Det var her at han skrev sine korinterbreve, der indgår i det ny testamente. Efter beskrivelserne, og det man ser af udgravningerne, har det været en stor og smuk by med vægt på handel. Det skulle efter datidens forhold have været en meget rig by, hvad udgravningerne også giver indtryk af.

Apollontemplet

Efter således at have studeret vores forfædres forhold og noget af den første kristendom i Europa, var det tid at vende tilbage til nutiden. Så vi kørte ”hjem” til ”Paleá Epidauros” og besøgte havnen, hilste på en dansk båd og fik købt ind i et stort supermarked. Her fandt vi danske produkter som f.eks. en savnet pikant flødeost i græsk version fra Arla (uhm). Ellers prøver vi nu at holde os til lokale produkter. På frugt- og grønt-siden købes de i boder langs vejene og nu er søde fuldmodne appelsiner også til salg, så p. t. lever vi af friskpresset appelsinsaft hver morgen. Har investeret i en forstørret manuel citronpresse.

Appelsin som her, men også mandarin, lemon og citronmarker er overalt

Efter en uges ophold var det tid at flytte nordpå til nye oplevelser. Til det formål havde vi valgt en campingplads ved ”Lambiri Egion” meget tæt på det sted vi skal over broen, når vi skal videre mod det græske fastland. Pladsen består af terrasser på en klippeside med en flot udsigt over bugten . Vi fik en fin plads på øverste terrasse, medens teltene ligger på terrasserne nedenfor.

Ved vandkanten ligger en fantastisk bar, med gode drinks og rigtig god billig grillet mad, der opvejer prisen på drinks (spiritus er meget dyrt i Grækenland). Skønt sted som vi nyder.

Vores bar og spisested på campingpladsen. Maden er så billig at vi ikke har ‘orket’ selv at lave aftensmad. Her dog ‘eftermiddagskaffe’
Når vi ikke selv er i vandet nyder vi at se på de badende

Vores 4. udflugt var planlagt til en bjergbane, men p. g.a. dårligt internet lykkedes det ikke at reservere billetter til toget i forvejen. Da vi kom til stationen, mente de godt at vi kunne få billetter, men under udstedelsen viste det sig at de var udsolgt på den sidste del af turen retur, så vi skulle gå ca. 15 km. ad skinnerne! Det opgav vi og fik i stedet billet til samme tur næste dag!

I stedet tog vi så den tur vi havde planlagt til næste dag til Olympia. Det er en tur halvvejs rundt om øen, da det næsten ikke er muligt at komme på tværs af øen på grund af bjergene. Men vi kom frem, desværre i den værste middagshede. Vi fandt skyndsomt en taverna, hvor vi blev placeret i skygge, fik en fin frokost med en fantastisk salat.

Lækker salat med hvid ost og en sennepsdressing

Det gav os energi til efterfølgende at gå et par timer rundt i den antikke ”idrætshøjskole” som stedet bedst kan oversættes til på dansk.

Zeus tempel set fra den ene side
og fra den anden

Det første olympiske leje til ære for Zeus (som var overguden) blev afholdt her i år 776 før vor tidsregning.  Det er også her at templet for Zeus er (se billeder ovenfor). Den ældste bygning i anlægget er fra 2000 år før vor tidsregning, dvs. næste 4000 år gammel.

Den olympiske ild tændes her ved en ceremoni som vist her på tegningen. Vi kom vist til at skrive i tidligere indlæg at det skete i Athen på det gamle stadion der, men flammen bliver båret der forbi stadig.
Det er fra denne plet ceremonien foregår

Det oprindelige stadion er bevaret og det er underligt at opleve, at de tunneler som idrætsudøverne kommer ud af på næsten samtlige stadions i verden blev opfundet her og at man i dag på stedet stadig kan gå igennem resterne af den.

Kirsten på vej til Stadion gennem tunellen
Her er stadion, hvorfra de første olympiske lege blev afviklet. Det var lokale atleter der blev udvalgt og trænet i en måned før legene. Selve legene varede 5 dage.

Efter endnu engang at være rejst mere end 2.000 år tilbage i tiden trænger vi nu til at opleve noget mere nutidigt.

Vores 5 tur var den udsatte togrejse. Her skulle vi kun rejse ca. 125 år og 76 år tilbage i tiden og til noget således mere nutidigt.

Det oprindelige lokomotiv
Sådan ser toget ud i dag, fint og med aircondition, men stadig med meget smalle sæder, hvor nutidens store bagdele har svært ved at være

Den græske premierminister, der reagerede i 1888, hyrede nogle franske ingeniører til at lave et efter datidens forhold største anlægsarbejder i form af en 22 km lang jernbane, der hænger på klippesiderne, kører igennem tunneler og klippeudhæng mellem vandfald og langs et større vandløb. Da der ikke var plads til en normal jernbane, er sporene kun 75 cm brede mod normalt 144 cm. Vognene er tilsvarende smalle og bevæger sig i få cm’s afstand fra klipperne. Det giver en fantastisk spændende og flot tur i gennem naturen. Vi havde billet til endestationen Kalávrita, som er en lidt speciel by med en trist historie fra begyndelse af december 1943. I efteråret 1943 sendte de allierede og den græske eksil regering (opholdt sig i Cairo) agenter ind i Grækenland, for at øge modstanden mod tyskerne og give tyskerne troen på, at det var her på Peloponnés, at de allierede ville fortage landgang, efter at have vundet slaget over Nordafrika og dermed få tyskerne til, at flytte tyske og italienske tropper fra Italien og Sicilien til Grækenland. Og det lykkedes. De græske sabotører angreb og tog en større tysk kolonne til fange. Det gjorde tyskerne rasende og jagtede dem, således at de pressede grækerne til sidst skød de tilfangetagne tyskere. Da den tyske hærledelse opdagede at ca. 82 tyske soldater var omkommet, besluttede de at lave en udrensning i Kalávrita, dels fordi de troede at ledelse af modstanden holdt til her og at der havde været forskellige overfald på tyskerne og italienerne i området. Den 12. december 1943 omringede tyskerne byen og delte befolkningen op i mænd på 13 år og opefter i en gruppe medens resten, kvinder, børn og meget gamle kom i den anden gruppe. Næste dag blev de 696 mænd over 13 år ført uden for byen og kl. 14:34 skudt. Herefter brændte tyskerne 90 % af bygningerne i byen af, løslod kvinderne, som derefter kunne begrave deres døde mandlige familiemedlemmer og måtte etablere midlertidige boliger og skaffe føde for at overleve. Der er et pænt Holocaust museum i byens gamle skole som ikke blev brændt af, da det var her at de overlevende var spærret inde. Fra Nürnberg processerne ved vi efterfølgende at der var udstedt ordre om, at for hver omkommet soldat i 1943 i området skulle der skydes 50 Græske mænd, og det var opfyldt med denne massakre.

Skulptur udenfor Holocaust museet der viser, hvordan en kone slæber sin mand væk fra skudpladsen flankeret af de yngste børn der fik lov at overleve
Byens kirke har to tårne med to ure. Det til højre viler aktuel tid, mens det til venstre viser klokkeslættet, hvor alt gik i stå den 13. december 1943
Klokken 14:34 gik alt i stå i den lille by Kalavryta

I dag er byen flot genopbygget og et turiststed. Efter besøget på museet gik vi rundt og så byen og fik et glas dejligt friskpresset appelsinsaft på en Taverna (der ligger en på hvert gadehjørne).

Et kig op ad gågaden
Legetøj anno 2019. Børn leger med bue og pil, fægter og skyder med slangebøsse. Ikke lige BR.

Stedet har i øvrigt Grækenlands største skicenter (2330 meter) med en stolehejs.

Da næste tog skulle afgå, havde vi billet til halvdelen af turen ned og skulle på en ekstra udflugt midtvejs. Igen fik vi en fin tur med blikket rettet modsatte vej end opturen. Midtvejs ligger der en station og en by, der så flot og renoveret ud. Station og hotel er én og samme bygning, toget kører reelt tværs igennem den udendørs restaurant!

Taverna på midtvejs stationen. Byen der var udgangspunkt for vores ‘vandre-tur’ mod klosteret

Vi stod som planlagt af her og skulle herfra gå 3 km til et kloster. Problemet var bare at det var næsten lodret op, og temperaturen her kl. 13:15 da vi skulle gå var over 37o. Det skulle officielt tage 45 min. Efter 36 minutter og med kun ca. 200 meter (lodret op), opgav vi, da det var lidt for barskt. Så vi listede ned til stationen eller Hotellet, hvor værten konstaterede, at det havde han heller ikke forventet at vi kunne klare!    

Klosteret ses til venstre helt oppe ved den blå himmel
Og her med lidt zoom
Fin tur, men det gik bare op og op og i bagende sol

Men han havde ikke taget modet fra os på forkant, hvor han pænt fortalte om ruten. Vi fik en is og lidt væske og hyggede os 1½ time indtil dagens 3. og sidste tog kom og kørte os ned.

Og så var det hjem og i havet til en svalende dukkert.

Her dagen derpå, er det ”arbejdsdag” med dels vask og dels udarbejdelse af hemmeside.

PS vi fik vasket bil forleden dag. Det er ikke til at opdrive en vaskehal, så vi bad da bare om en vask da vi tankede diesel og efter en time havde vi en skinnende bil. Nu skal vi bare finde en der vil vaske campingvognen, for den ser også forfærdelig støvet ud efter 2½ måneder.

I morgen, fredag den 16. august er det afgang mod Albanien og efterfølgende Nordmakedonien, Kosovo og Montenegro.

Også her skal vi opleve krigshistorien og endda på endnu tættere hold, idet den først er sluttet for ca. 20 år siden og hvor der stadig befinder sig danske FN soldater.

Da disse lande ikke er med i EU, skal vi nu have givet en sidste lyd fra os (pga. mangel på gratis telefon og datatrafik). Næste indlæg kommer når disse lande er besøgt og vi er nået til Kroatien omkring Dubrovnik. Næste indlæg skrives omkring den 1. september.

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste indlæg

  • Sensommertur til Italien 2022 – Hjemturen, del 7 6. januar 2023
  • Sensommertur til Italien 2022, del 6 4. januar 2023
  • Sensommertur til Italien 2022 – del 5 31. december 2022
  • Sensommertur til Italien 2022 – del 4 13. december 2022
  • Sensommertur til Italien 2022 – del 3 12. december 2022

Seneste kommentarer

  • Lars Jakob Johansson til Efterårstur 2019
  • Bent Lundquist til Østrig vinteren 2020
  • admin til Kroatien – Badeferie
  • Bente Kristensen til Kroatien – Badeferie
  • admin til Afgang Juelsminde 26. juni med kurs mod Athen

Find indlæg

Kategorier

© 2023 Kirsten og Pouls rejseminder | Powered by Superbs Personal Blog theme