12 dage på Peloponnes

Den romerske kejser Nero (i årene 54 til 68 efter Kristi fødsel) tog en beslutning om at adskille Peloponnés fra det græske fastland med en 6,5 km kanal ved Korinth for at skabe et centralt handelscentrum der og en let adgang til sine kolonier i Middelhavsområdet. Men arbejdet gik i stå og først i 1882 blev det genoptaget og gjort færdigt i 1893.

Halvøen blev forvandlet fra en halvø til en Ø og afkortede sejlruterne med ca.370 km. I dag er skibene større og stikker dybere, så den 25 meter brede og 8 meter dybe kanal bruges mest af turistbåde og lystfartøjer, men dem er der så mange af!

PS. Det danske kongeskib sejlede igennem med Kong Frederik d IX ved roret, da de skulle til Dronning Anne Maries og Kong Konstantins bryllup i 1964.

”Øen” anses for at være Grækenlands største turistområde og det kan vi bekræfte. Vi har brugt 12 dag på at se kulturelle indslag og genopleve vores ”Oldtidskundskab (eller oldævl som vi yndede at kalde det)” fra Gymnasietiden og fornemme, hvordan turister fra mange lande kommer hertil med krydstogtskibe, taxaer, vip-biler, Autocampere samt campingvogne. I modsætning til vores hidtidige oplevelser på campingpladsen i øst, hvor der kun var få turister, er der her masser af franskmænd, italienere, grækere, belgiere, tyskere, østrigere samt folk fra Schweitz og alle de tidligere østlande som i dag er med i EU. Vi har kun mødt én dansk autocamper og set 3 danske både hernede. Så Danmark er utroligt underrepræsenteret.

Vi har været i kontakt med og snakket med mange andre turister, har måttet vise vores campingvogn frem for mange af disse inkl. specielt grækere, som øjensynligt er ved at have lidt penge mellem hænderne igen (eller bare er nysgerrige).

Pengene fornemmer vi ikke bliver brugt på miljøet, men nye biler etc. (hvad de også trænger til). Deres affald flyder i store bunker alle vegne og plastik ligger langs vejene overalt. Den indsats vi vil gøre i Danmark på miljøområdet vil uden tvivl kunne bidrage endnu mere for miljøet hernede end i Danmark.

I de dage vi har opholdt os her, har vi lavet 5 heldagsudflugter som ses på dette kort:

Vores udgangspunkt den første uge var ”Paleá Epidauros” og det antikke Epidaduros som alle der arbejder inden for sundhedssektoren kender til i forvejen. Det er stedet hvor sundhedssektoren blev opfundet. Stedet er hvor terapi og behandling af syge blev startet på Zeus’s tid. Lægekunstens gud Asklépios blev her gjort guddommelig af Zeus for at hente en patient tilbage fra underverdenen. Gudens attribut en stav omslynget af en slange (æskulapstav) er endnu den dag i dag symbol på lægekunsten og stammer herfra.

Når patienter tog herfra var de sunde og raske. Med en uges ophold tror vi at vi så er blevet ekstra sunde og raske og fyldt med energi!

Vores første tur var en dagsudflugt ad små smalle og krogede veje rundt langs kysten af halvøen, hvor vi boede (Argolishalvøen). En fantastisk skøn tur blandt grækere og med lokal mad på tavernerne, som der er langs ruten.

I flere af byerne langs ruten gik vi en tur rundt som billederne fortæller mest om.

Vi sluttede i Nafplio, Grækenlands første hovedstad (1828 til 1834) før Athen blev det. Efter forskellige udsagn er det landets smukkeste by. Det tror mange øjensynligt og specielt turister, så byen består af turister, tavernaer og souvenirbutikker og det er også hyggeligt at gå en tur på hovedgaden/gågaden, samt se op til borgen, som vi sprang over fordi mørket nærmerede sig og der er 1000 trappetrin op til den (og tilsvarende ned!).

Vi spiste en salat inden vi tog tilbage til campingpladsen og fik endnu en svalende dukkert oven på en køretur i ca. 37^o.

Vores 2 tur var en tur ad de små veje til Argos. Byen, der er Grækenlands ældste, ligger tæt på Nafplio. Den har været beboet i mere end 4000 år. Der er ikke meget tilbage fra de tidligste år, men vi besøgte stedets teater, der har plads til ca 20.000 mennesker på 81 stejlt stigende rækker. Det blev bygget i 300-tallet f.v.t. og var et af landets største på den tid. Da vi besøgte det var man ved at gøre klar til forestilling samme aften.

Fra Argos kørte vi mod Sparta, byen, der i oldtiden, ’opdrættede’ soldater. Børn var fra 7 årsalderen statens ejendom og man trænede dem til effektive soldater, der deltog i alverdens krige i oldtiden.

Ordet ”spartansk” kommer herfra fordi opdragelsen forgik i  nøjsomhed og med våbenøvelser.

Vest for Sparta ligger Taygétos-bjergene. Vi havde fundet er beskrivelse af en tur gennem dem på ca. 55 km tværs over bjergene. Den var en fantastisk tur, ad en smal vej med tunneller, overhængende klipper, fantastisk udsigt til bjerge og dale. Et sted på ruten er det sted, hvor der er en betagende udsigt over en dyb dal. Det er stedet, hvor byen Sparta i oldtiden eksekverede dødsdomme ved at skubbe den dømte ud over klippen og opleve et dybt fald ned i bunden af dalen, som den sidste oplevelse i livet!

Efter ¾ af ruten ligger der (endelig) en taverna smukt i et 90^o vejsving i skygge af store træer. Et rigtig hyggeligt sted med god og billig mad.

Efter ankomsten til Kalamánta for enden af ruten og besigtigelse af denne, var tiden inde til at tage den hurtigste vej retur til Campingpladsen, for at få dagen sidste svalende dukkert før det blev helt mørkt.

Vores 3. tur var en ”halvdagstur” fra kl. 09:00 til 16:00 til Korinterkanalen og opleve denne (se beskrivelsen i indledningen).

Bagefter fandt vi det ”Antikke Korinth”, så ruinbyen med resterne af Apollotemplet m. v. der er ca.2500 år gammelt. Byen blev dels ramt af krig og ødelagt af Romerne 146 år før vor tidsregning, men genopbygget af den romerske Kejser Cæsar og så igen ødelagt af 3 jordskælv i år 44, 77 og endeligt i 500 tallet, hvorefter den blev flyttet. I år 52 kom Apostlen Paulus til Korinth og startede en kristen menighed. Det var her at han skrev sine korinterbreve, der indgår i det ny testamente. Efter beskrivelserne, og det man ser af udgravningerne, har det været en stor og smuk by med vægt på handel. Det skulle efter datidens forhold have været en meget rig by, hvad udgravningerne også giver indtryk af.

Efter således at have studeret vores forfædres forhold og noget af den første kristendom i Europa, var det tid at vende tilbage til nutiden. Så vi kørte ”hjem” til ”Paleá Epidauros” og besøgte havnen, hilste på en dansk båd og fik købt ind i et stort supermarked. Her fandt vi danske produkter som f.eks. en savnet pikant flødeost i græsk version fra Arla (uhm). Ellers prøver vi nu at holde os til lokale produkter. På frugt- og grønt-siden købes de i boder langs vejene og nu er søde fuldmodne appelsiner også til salg, så p. t. lever vi af friskpresset appelsinsaft hver morgen. Har investeret i en forstørret manuel citronpresse.

Efter en uges ophold var det tid at flytte nordpå til nye oplevelser. Til det formål havde vi valgt en campingplads ved ”Lambiri Egion” meget tæt på det sted vi skal over broen, når vi skal videre mod det græske fastland. Pladsen består af terrasser på en klippeside med en flot udsigt over bugten . Vi fik en fin plads på øverste terrasse, medens teltene ligger på terrasserne nedenfor.

Ved vandkanten ligger en fantastisk bar, med gode drinks og rigtig god billig grillet mad, der opvejer prisen på drinks (spiritus er meget dyrt i Grækenland). Skønt sted som vi nyder.

Vores 4. udflugt var planlagt til en bjergbane, men p. g.a. dårligt internet lykkedes det ikke at reservere billetter til toget i forvejen. Da vi kom til stationen, mente de godt at vi kunne få billetter, men under udstedelsen viste det sig at de var udsolgt på den sidste del af turen retur, så vi skulle gå ca. 15 km. ad skinnerne! Det opgav vi og fik i stedet billet til samme tur næste dag!

I stedet tog vi så den tur vi havde planlagt til næste dag til Olympia. Det er en tur halvvejs rundt om øen, da det næsten ikke er muligt at komme på tværs af øen på grund af bjergene. Men vi kom frem, desværre i den værste middagshede. Vi fandt skyndsomt en taverna, hvor vi blev placeret i skygge, fik en fin frokost med en fantastisk salat.

Det gav os energi til efterfølgende at gå et par timer rundt i den antikke ”idrætshøjskole” som stedet bedst kan oversættes til på dansk.

Det første olympiske leje til ære for Zeus (som var overguden) blev afholdt her i år 776 før vor tidsregning.  Det er også her at templet for Zeus er (se billeder ovenfor). Den ældste bygning i anlægget er fra 2000 år før vor tidsregning, dvs. næste 4000 år gammel.

Det oprindelige stadion er bevaret og det er underligt at opleve, at de tunneler som idrætsudøverne kommer ud af på næsten samtlige stadions i verden blev opfundet her og at man i dag på stedet stadig kan gå igennem resterne af den.

Efter endnu engang at være rejst mere end 2.000 år tilbage i tiden trænger vi nu til at opleve noget mere nutidigt.

Vores 5 tur var den udsatte togrejse. Her skulle vi kun rejse ca. 125 år og 76 år tilbage i tiden og til noget således mere nutidigt.

Den græske premierminister, der reagerede i 1888, hyrede nogle franske ingeniører til at lave et efter datidens forhold største anlægsarbejder i form af en 22 km lang jernbane, der hænger på klippesiderne, kører igennem tunneler og klippeudhæng mellem vandfald og langs et større vandløb. Da der ikke var plads til en normal jernbane, er sporene kun 75 cm brede mod normalt 144 cm. Vognene er tilsvarende smalle og bevæger sig i få cm’s afstand fra klipperne. Det giver en fantastisk spændende og flot tur i gennem naturen. Vi havde billet til endestationen Kalávrita, som er en lidt speciel by med en trist historie fra begyndelse af december 1943. I efteråret 1943 sendte de allierede og den græske eksil regering (opholdt sig i Cairo) agenter ind i Grækenland, for at øge modstanden mod tyskerne og give tyskerne troen på, at det var her på Peloponnés, at de allierede ville fortage landgang, efter at have vundet slaget over Nordafrika og dermed få tyskerne til, at flytte tyske og italienske tropper fra Italien og Sicilien til Grækenland. Og det lykkedes. De græske sabotører angreb og tog en større tysk kolonne til fange. Det gjorde tyskerne rasende og jagtede dem, således at de pressede grækerne til sidst skød de tilfangetagne tyskere. Da den tyske hærledelse opdagede at ca. 82 tyske soldater var omkommet, besluttede de at lave en udrensning i Kalávrita, dels fordi de troede at ledelse af modstanden holdt til her og at der havde været forskellige overfald på tyskerne og italienerne i området. Den 12. december 1943 omringede tyskerne byen og delte befolkningen op i mænd på 13 år og opefter i en gruppe medens resten, kvinder, børn og meget gamle kom i den anden gruppe. Næste dag blev de 696 mænd over 13 år ført uden for byen og kl. 14:34 skudt. Herefter brændte tyskerne 90 % af bygningerne i byen af, løslod kvinderne, som derefter kunne begrave deres døde mandlige familiemedlemmer og måtte etablere midlertidige boliger og skaffe føde for at overleve. Der er et pænt Holocaust museum i byens gamle skole som ikke blev brændt af, da det var her at de overlevende var spærret inde. Fra Nürnberg processerne ved vi efterfølgende at der var udstedt ordre om, at for hver omkommet soldat i 1943 i området skulle der skydes 50 Græske mænd, og det var opfyldt med denne massakre.

I dag er byen flot genopbygget og et turiststed. Efter besøget på museet gik vi rundt og så byen og fik et glas dejligt friskpresset appelsinsaft på en Taverna (der ligger en på hvert gadehjørne).

Stedet har i øvrigt Grækenlands største skicenter (2330 meter) med en stolehejs.

Da næste tog skulle afgå, havde vi billet til halvdelen af turen ned og skulle på en ekstra udflugt midtvejs. Igen fik vi en fin tur med blikket rettet modsatte vej end opturen. Midtvejs ligger der en station og en by, der så flot og renoveret ud. Station og hotel er én og samme bygning, toget kører reelt tværs igennem den udendørs restaurant!

Vi stod som planlagt af her og skulle herfra gå 3 km til et kloster. Problemet var bare at det var næsten lodret op, og temperaturen her kl. 13:15 da vi skulle gå var over 37^o. Det skulle officielt tage 45 min. Efter 36 minutter og med kun ca. 200 meter (lodret op), opgav vi, da det var lidt for barskt. Så vi listede ned til stationen eller Hotellet, hvor værten konstaterede, at det havde han heller ikke forventet at vi kunne klare!    

Men han havde ikke taget modet fra os på forkant, hvor han pænt fortalte om ruten. Vi fik en is og lidt væske og hyggede os 1½ time indtil dagens 3. og sidste tog kom og kørte os ned.

Og så var det hjem og i havet til en svalende dukkert.

Her dagen derpå, er det ”arbejdsdag” med dels vask og dels udarbejdelse af hemmeside.

I morgen, fredag den 16. august er det afgang mod Albanien og efterfølgende Nordmakedonien, Kosovo og Montenegro.

Også her skal vi opleve krigshistorien og endda på endnu tættere hold, idet den først er sluttet for ca. 20 år siden og hvor der stadig befinder sig danske FN soldater.

Da disse lande ikke er med i EU, skal vi nu have givet en sidste lyd fra os (pga. mangel på gratis telefon og datatrafik). Næste indlæg kommer når disse lande er besøgt og vi er nået til Kroatien omkring Dubrovnik. Næste indlæg skrives omkring den 1. september.