10. Fraser Island

Når man skal til Australien præsenteres man gang på gang for navnet ”Fraser Island” specielt fra nogen der har besøgt østkysten af Australien. Men selv når man så er i Australien, bliver der spurgt om vi har været eller skal derover på Øen.

Så da vi nærmede os stedet stod det os mere og mere klart at vi skulle booke en tur derover. Det er kun tilladt og kun praktisk muligt at komme der med 4 hjulstrækker og det er vores rullende bolig bestemt ikke!

Vi fik booket turen mens vi var i Brisbane nogle dage i forvejen og i absolut sidste øjeblik. En 2 dages tur med overnatning på et af Fraser Islands 2 hoteller.

Vi blev afhentet sammen med tandbørste og en mindre taske med badetøj etc. kl. 07:30 på campingpladsen af en stor 4 hjuls trukken bus. Efter at have samlet et par stykker op, kørte vi til halvøens spids, hvor vi forlod asfaltvejen og kørte pludselig på stranden i dybt sand, hvor man spekulerede på hvordan det skulle gå. Få minutter senere holdt vi ved vandkanten, hvor en færge var sejlet ind til kanten af stranden og lagt broklappen ned! Vi kom fint ombord og efter ca.6-7 minutters sejltid lagde vi til på stranden af Fraser Islands sydspids og kørte fra borde ud i dybt sand og ned til vandkanten, hvor sandet er hårdere.

Herfra gik det rask afsted i vandkanten mod målet (vores hotel), ca. 35 km fra landsætningsstedet. Det var mødepunkt for i alt 5 busser som kom fra forskellige opsamlingsruter, som herefter fordelte alle rejsens deltagere imellem sig (1-, 2- og 3 dages gæster), samtidig med at vi fik formiddagskaffe/the m.m.

Vores tur gik herfra, ad meget hullede tilsandede veje, til en indsø ”Lake Mckenzie”, hvor vi efter en længere gåtur igennem sandet terræn fik en dejlig dukkert i ferskvand (tiltrængt grundet varmen!).

• 

Dykkerbriller etc. havde man ikke glæde af da vandet var så surt (pH 4) at vi intet liv så! Vi skulle samme vej tilbage mod turens næste mål, men nåede lige at få en fin buffetfrokost på hotellet inden de sidste mange (ca. 100) km skulle tilbagelægges på stranden. Grundet højvande blev det en noget bumlet tur, idet vi skulle køre højt oppe på stranden. Midtvejs på ruten stoppede vi og så øens stolthed, et stort skibsvrag ”Maheno” af en luksusliner der strandede på Kysten tilbage i 30’erne (alle blev reddet), men som efter knap 90 år er ved at være rustet op.

• 

• 

• 

Turen gik videre til Indian Head på det nordøstligste punkt på øen. Et naturmæssigt flot sted hvor billederne fortæller mest.

På vejen retur til hotellet besøgte vi vandløbet ”Eli Creek” som er et tilløbssted for specielt de yngre (Backpackere og børnefamilier), idet stedet er opbygget som ”River rafting”. Vi lidt ældre nød også stedet på en lidt mere afslappende måde.

Efter ankomsten til hotellet og spisning fik vi gået en lille tur på stranden og efter en enkelt drink i baren gik vi trætte i seng.

Næste dag gik turen videre og igen op ad ”75 mile Beach” til dagens flyveplads (den ligger på stranden og placeres hvor sandet er hårdt nok den pågældende dag til at starte og lande. Her var der mulighed for at få 15 min. flyvetur henover øen for 400 kr. pr person.

• 

• 

Vi fravalgte den (kan i høre Pouls skuffelse!) og kom i stedet på en længere gåtur ind til endnu en indsø ”Lake Wabby”, som var hård (se billeder) men hvor vi igen fik en dejlig dukkert i en ferskvandssø, denne gang med små fisk i. Det var 2 x 2,3 km i blød sand og med en sti der gik op og ned – og det var kogende, ca. i temperatur.

Turen retur var ligeledes hård og det var nu vi trængte til en dukkert. Poul klarede det i strandkantens voldsomme bølger! (det er ellers ikke tilladt at bade langs kysten pga. ofte meget strøm og store dønninger)

Efter denne tur kørte vi ad smalle bumleveje til øens modsatte side og besøgte endnu en sø ”Wanggoolba Creek” hvor der igen kunne bades. Efterfølgende var der en god frokost i naturen.

Øen har fra gammel tid (ca. 1918) en ”Central Station” som var et officielt kontor for tilplantning af øen med træer. Her boede skovarbejderne med familie, og hvor der var en ”Købmandsgård”. I dag museum og da kommercialiseringen af øen er stoppet, henligger det oprindelige projekt i dag som en flot regnskov. Vi var på en 2 km ”skovtur” rundt i terrænet. Igen når natur skal beskrives, så sigerne billederne mest.

Efter dette blev vi igen omfordelt i busserne og startede turen retur. Ligeledes denne gang ad stranden, men heldigvis ved lavvande, så vi fik en fin jævn ”landevej” at køre på i strandkanten.

Billederne fortæller igen lidt om de specielle forhold som øen eksisterer under færgemæssigt.

Vi kom ”hjem” til vores autocamper godt brugte og trætte. Næste dag konstaterede vi at vognen var fuld af medbragt sand fra Fraser Island, nok ikke unaturligt da øen kun består af sand og det har sneget sig ind alle steder i vores tøj og tasker på turen som et lille minde. Dagen efter blev derfor brugt på en gang hovedrengøring inkl. skiftet sengetøj, der virkede som sandpapir!
Vi har bestemt ikke fortrudt at vi tog turen, men i vores øjne er den måske lidt opreklameret. Måske kunne vi have nøjedes med en endags tur.

Oven på denne oplevelse besluttede vi at køre ca. 1.000 km nordover til Airlie Beach som ligger i den sydlige ende af Great Barrier Reef. Her venter os nu flere spændende oplevelser med flyvning over revet, hurtigbådstur til en af øerne med snorkling fra en dejlig hvid sandstrand samt en dykketur til Great Barrier Reef. Så i kan roligt glæde jer til næste indlæg herom om nogle dage.